- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:449

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blive en d’Israeli, en Lord Beaconsfield i Danmark, siger C. St. A. Bille (i
"Dansk biogr. Lexikon"); men hans Helstatspolitik led jo et fuldstændigt
Nederlag; hans Forbindelse med Godsejerpartiet antog efterhaanden en
køligere Form, og samtidig blev han heftig angreben baade af den nationalliberale
Presse og af den talentfulde socialistiske Forfatter, Fr. Drejer (f.
1827, d. 1853). I 1859 ophørte "Nord og Syd" at udkomme, efter mere
og mere at være gleden bort fra Politik - nogle Bind var udelukkende optagne
af Romanen "Hjemløs" - og skuffet og utilfreds rejste Goldschmidt i 1861
til London. Det var vel ikke hans Hensigt helt at opgive det Danske, men
han tænkte paa at blive engelsk Forfatter og slaa sig til Ro i England, idet
han betragtede sig selv som "halvt landflygtig". Saa hændte det under
Udstillingen 1862, ved en dansk Arbejderfest i Krystalpaladset i Sydenham,
at Goldschmidt kom til at holde en Tale for det danske Flag, og greben af
den derunder fremkaldte Stemning forandrede han sin Beslutning og vilde
nu hjem.

illustration placeholder
M. Goldschmidts Haandskrift.

Brudstykke af et Brev til Orla Lehmann, dateret Kjøbenhavn den 29. Oktober 1844.

(Originalen tilh. det store kgl. Bibliothek).


Fra dette Tidspunkt ophører ganske Goldschmidts politiske og journalistiske
Virksomhed, og han helliger sig nu udelukkende til sit Digterkald.
Af den omfangsrige Roman "Hjemløs" var 1ste Bind udkommet 1853, og
Romanen afsluttedes med 3die Bind 1857. Det er en bred og uensartet
Fortælling, hvori der ofte kun er løst Sammenhæng mellem de forskellige
Episoder; men Bogen indeholder et betydeligt, politisk og socialt Tidsbillede
og giver i digterisk Form et Stykke af det national-liberale Partis Historie.
I sin Efterskrift til Romanen siger Goldschm.: "... Der vises en Tid og en
Personlighed paavirket af Tiden; de gaae ved Siden af hinanden og vise
bestandig stærkere et Tredie: de Magter, der beherske begge. Helten er
ikke skildret for at vække sværmersk Beundring, og om Bogen forventes
ikke, at den skal blive kaldt en spændende eller morsom Bog. Læsernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free