- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:475

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Richardt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

peges paa enkelte Digte som "Foraar, Variationer over et gammelt Thema",
hvori Naturiagttagelsen er ikke mindre sikker og fin end Udtrykket derfor
betagende ved sin Friskhed og Ynde. Hvor ganske henrivende er ikke
Saadanne Strofer:

"Nu drysser det med fine Dun,
og Luften er saa lind og lun,
og Kabelejen skinner;
Kastanien har sin Blomstertop,
selv Asken graa er vaagnet op,
og Kransens Sløjfer binder!

Hver Gyde har sin grønne Bræm,
hver Grøftevold sit Skyggegjem
af hele Bregne-Bylter;
og i det sorte Mosekjær
er baade El og Stork ifærd
med øvelser paa Stylter ..."


Ligeledes Digtet "Ved Løvspring", der begynder:

"Hvor Skoven dog er ung og frisk!
Se, Bøgen dækker op sin Disk
med grønne Kræmmerhuse;
det unge Krat
har Fjer i Hat,
og alle Bække bruse.

Skovbunden blinker blaat og hvidt,
hvor Bien gjør en vims Visit
hos Myren og hos Billen;
og Sivet staar
og nejer for
sin unge Moder, Kilden. ..."


Chr. Richardt er fornemlig Foraarets Sanger; som hans Poesi overvejende
er lys og frejdig, elsker han især den lyse, forjættende Aarstid,
hvor de tusinde Liv spire i Jorden, og hvor

"Lydt gjennem Skovenes Lønkamre gaar
        Kukkerens Budstik,
melder om Løvspring og svulmende Vaar ..."


Et af hans friskeste og ejendommeligste naturskildrende Digte er
"Vinter og Vaar", hvori han forkynder Foraarets glansfulde Sejr efter den
haarde Kamp mellem de to Aarstider, men hvor Kampens Udfald ikke kan
være tvivlsomt, fordi "... vi vide, Solen er paa Vaarens Side". Digtets
sidste Strofer lyder:

- - -
"Dronning Vaar maa glæde sig;
Tvivl kun hende volder,
hvordan hun skal klæde sig,
naar hun Indtog holder?
ruggrønt Slæb med hvid Staffering
og Violer til Garnering?

Storken skal som Marskalk gaa,
vigte sig en Smule;
saa Herolderne de smaa,
Crocus blaa og gule -
tæt bag Sabler de sig holde,
de er bange, de smaa Knolde!

Saa et Kor af Spillemænd
vil i Toget komme,
Gjøgen sidst, vor gamle Ven,
med den store Tromme;
Lilien, den hvide Pige,
skal Lykønskningsverset sige.

- Ja, vor Dronning kommer snart,
Solen Vejen baner!
Smaafolk hænge ud i Fart
tusind grønne Faner!
Lad kun Vaar og Vinter stride
- o vi vide,
Solen er paa Vaarens Side!"


Denne overordentlige Evne til at finde nye og lunefulde Udtryk for
dagligdags Fænomener giver Chr. Richardts Poesi en særegen Originalitet
og en forøget, uimodstaaelig Tiltrækning. Og hvor stor denne Egenskab
kan gjøre en Digter, ogsaa naar han bevæger sig indenfor den ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free