Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Christian Richardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lille Genre, viser Richardts "Billedtexter", hvoraf en Samling udkom
1879. I adskillige af disse Smaadigte er der koncentreret et Vid og Lune
og dertil en Opfindsomhed i Valget af Ord og Rim, som virker aldeles
fortryllende. De Richardt’ske "Billedtexter" er jo kjendte af hvert Barn i
Landet, men hvor tidt de end optrykkes og læses paany, synes de dog
aldrig at miste noget af deres Friskhed og Ejendommelighed. Der er Saadanne
smaa Mesterstykker som Fortællingen om den pragtfulde Høne "Tulte",
der i en saa overordentlig Grad "agtes", at det "maatte være Hungersnød,
om Tulte skulde slagtes", endvidere de velkjendte Vers: "Faer skal sove",
"Naar jeg bli’r stor" og Digtet "Hr. Mikkel", der begynder med de
ligesaa kjendte Verslinier:
"Hvor Syren flokkes om Bøgens Fod
i Skoven dybest inde,
der sidder Hr. Mikkel, han er saa mørk
i Sinde - - -"
 |
Chr. Richardt.
Efter Fotografi. |
I 1878 havde Chr. Richardt vundet en stor og afgjort Sejr paa et af ham hidtil
uprøvet Felt, idet hans tragiske Sangdrama "Drot og Marsk", med Musik af P. Heise,
gik første Gang over det kgl. Teaters Scene den 25de Septbr. 1878. Dette Sangdrama er
langt mere end en almindelig god Operatext; det rummer en selvstændig, digterisk Behandling af det nationalhistoriske Emne, udmærker sig ved sin dramatisk bevægede
Handling og en lydefri poesifuld Form, der giver det berettiget Plads ogsaa
indenfor Literaturen. Indtil 1895 var "Drot og Marsk" udkommet i fire
Oplag.
Ogsaa i sine Kantater har Chr. Richardt ydet en selvstændig og værdifuld
Digtning, der har bevaret sin Levedygtighed ud over den givne Lejlighed,
og hvad han har skrevet paa dette Omraade staar utvivlsomt uovertruffet i
vor Literatur. "Kantater og Digte", der udkom 1880, tæller derfor vægtigt
med i hans Produktion. Først og fremmest maa nævnes de to Kantater
i Anledning af Universitetets 400 Aars Jubilæum, tvende mønsterværdige
Digtninge baade ved Tankernes Skjønhed og Fylde og ved den mesterlig
fuldendte Form. Men der foreligger adskillige andre Kantater fra hans
Haand, altid Digtninge, hvori Alvor og Vid snilrigt er slyngede sammen.
Af Chr. Richardts senere følgende Produktion maa endnu nævnes Digtsamlingen
"Vaar og Høst" (1884), "Vort Land, et geografisk Digt",
med Illustrationer af Knud Larsen (1889), "Fadervor", med Tegninger af
Carl Thomsen (1891) og endelig "Blandede Digte", der ligeledes udkom
1891. Han bevarede indtil det sidste sine Evners friske og ejendommelige
Oprindelighed, et udpræget personligt og levende Udtryk i alt, hvad han skrev.
I 1876 var Chr. Richardt bleven forflyttet til et Præstekald paa Fyen
(Ørsted ved Aarup), og 1886 blev han Præst ved Vemmetofte Kloster, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0582.html