Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oplevede af den Aarsag 12 Oplag i Løbet af et Aars Tid, men dets Angreb,
uforstaaende og ensidigt som det var, skød langt over Maalet, og i formel
Henseende er Digtet ganske ubetydeligt og banalt. Bøgh havde overhovedet
ikke sin Styrke som politisk Polemiker og Ræsonnør. Hvor derimod hans
Lune og hans Talent som Versifikator kan tumle sig frit, uden at være bundet
af et forud indtaget, ensidigt Standpunkt, slaar begge Dele udmærket til, og
hans „Halvandet hundrede Viser“, udkommet 1881, kan betragtes som en
Mønstersamling i sin Art.
Heri indeholdes saa gode og velkjendte Viser som „Aa hør nu gode
Venner“, „Ak hvem der blot var forlovet“, „Fætter-Jeremiade“ („Ak ingen
Mennesker - nej, ingen Dyr“), „Tre Stadier“ („Den Skjønne gaar ind i sit attende Aar“),
„Mit eget Kompagni“, „Thomasines Ideal“ („Ves Du kender Kærlihedens Flamme“),
„Søren Pipperups første Kjærlighed“, „Onkel Mads“, Visen om „Etaseraad
Monk“ (af „Redaktionssekretæren“) o. s. v. o. s. v. Som et Paradigma paa
Erik Bøghs Visedigtning kan maaske nævnes Visen „Et Redaktør-Emne“:
„Ved Du en forhærdet Sjæl –
En, som Rang og Stand ej ænser,
Som saagar tør være fæl
Imod Excellencer,
En, som i Frækhed det dertil har drevet,
At han har lastet, hvad Damer har skrevet –
Saadan et Udyr med Næb og med Klør
Han er god til Redaktør.
Ved Du En, hvis Hoved kan
Syv Slags Vrøvl paa en Gang rumme,
En, hvis Ørehinder man
Bruge kan som Tromme,
En, der knapt vaagner om Morgenen, førend
Godtfolk slaar Katten af Tønden paa Døren,
Og som dog aldrig bli’r døv eller ør -
Han er god til Redaktør.
Ved Du En, der staar for Skud
Og har ingen ømme Steder –
En med rigtig garvet Hud,
Sejg som Saalelæder –
En, der fra Morgen til Aften kan taale
For fra og bag fra at prikkes med Naale
Uden at miste sit gode Humør –
Han er god til Redaktør.
Ved Du En, der som en Struds
Alt kan sluge, Alt fordøje –
En, der selv i Søl og Smuds
Vove tør sin Trøje –
En, der kan dyppes i Fjer og i Tjære,
Galde og Sværte – ja, hvad det skal være –
Og som endda ikke skifter Kulør –
Han er god til Redaktør.
Ved Du fremfor Alting En,
Der tør binde an med Alle,
En, der staar paa egne Ben –
Staar til han maa falde –
Men som, om ogsaa i Dag man ham fælder,
Atter i Morgen til Kampen sig melder
Ligesaa lystig og trøstig som før –
Han er god til Redaktør!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
