Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Bøgh - Carit Etlar (Carl Brosbøll)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortæller han. Som Regel sad han daglig ti à tolv Timer ved sit Skrivebord;
thi han var en langsom Arbejder, og Aftenerne tilbragtes ofte i Selskab med
gode Venner. Kun det sidste Par Aar sporedes en synlig Nedgang i de
aandelige og legemlige Kræfter, og han døde 17de August 1899. De sidste
Arbejder, han udsendte, var de to Bind fornøjelige og læseværdige
Livserindringer: „Erindringer fra mine unge Dage“ (1894) og „Min første
Forfattertid“ (1897).
Af Literatur henvises til: Otto Borchsenius: Fra Fyrrerne, Første Række; P. Hansen
i „Dansk biogr. Lexikon“ og Erik Bøghs ovennævnte Livserindringer.
Carit Etlar.
(Carl Brosbøll).
Født i Fredericia 7. Aug. 1816. – Barndomshjem og Barndomsindtryk. – Fantasiliv. –
Bortrejse fra Hjemmet. – Elev ved Kunstakademiet. – Forfatterdebut. – „Smuglerens Søn“.
– Forfatternavnet Carit Etlar. – Student. – Guldmedaille-Afhandling. – „Eiaghs Sønner“,
Skuespil. – Videre dramatisk Produktion. – „Hr. Lauge med den tunge Haand“. – „I
Dynekilen“. – „Tordenskjold i Marstrand“. – Fortællingerne og Romanerne. –
„Gjøngehøvdingen“. – „Dronningens Vagtmester“. – „Tranens Varsel“. – „Viben Peter“. –
„Salomon Baadsmand“. – Inspektør ved det kgl. Bibliotek. – Sygdom. – Udenlandsrejse og Ophold
paa Korsika. – Fortsat Produktion. – Korsikanske Fortællinger. – Sidste Aar. – Død 9.
Maj 1900. – „Carit Etlars Minder“.
Som Folkeskribent indtager Carit Etlar en betydelig Plads i vor
Literatur. Han er vel den danske Forfatter, hvis Skrifter har fundet videst
Udbredelse og fortrinsvis blandt Ungdommen, og han er derved kommet
til at øve en værdifuld Gjerning, der ligesaa meget maa betragtes fra et
nationalt som fra et blot literært Synspunkt. Carit Etlars Styrke er hans
Fantasi og hans Opfindsomhed, en Fantasi af den frodigste Art, og en
Evne til at opfinde Handling og Figurer, der er helt enestaaende. Det
antydes meget træffende i „Carit Etlars Minder“, at han er Realisten
blandt Romantikerne. Han digter ikke blaa Romantik, der svæver gaadefuldt
mellem Himmel og Jord, men han opfinder romantiske Begivenheder, der
sættes i Forbindelse med haandgribelige Figurer, Skikkelser af Kjød og
Blod og saa haandfaste endogsaa, at de strutter af Mod og Forvovenhed,
Snildhed og Æventyrlyst, alle de Egenskaber, der nødvendigvis maa slaa
Gnister af unge Læseres Indbildningskraft. Saadanne Skikkelser er fremfor
alle andre Svend Povelsen Gjønge og Ib og Tordenskjold og Baadsmand
Salomon. Dem har Carit Etlar forstaaet at tegne lyslevende, og med
uudtømmelig Fantasi har han tilrettelagt Situationer og æventyrlige Hændelser,
der giver disse hans Helte den rette Baggrund. Kunstnerisk set er han
naaet højest i sine smaa Historier og i de korsikanske Fortællinger, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
