Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Fibiger - Kristian Arentzen - Carl Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erhvervede sig aldrig den lette og smidige Form, der samler de mange
lyttende.
Johannes Fibiger var før Krigen i 1864 Kollaborator ved den lærde
Skole og Præst ved Hospitalet i Haderslev; derefter blev han residerende
Kapellan ved Garnisons Kirke i Kjøbenhavn, senere Præst i Vallensved ved
Næstved og modtog tilsidst Ønslev og Eskildstrup Præstekald paa Falster,
der var hans Fødeø. Her døde han den 13de November 1897. Efter hans
Død udkom: Johannes Fibiger: „Mit Liv og Levned, som jeg selv
har fortalt det“, udgivet af den afdødes Plejesøn, Digteren Karl Gjellerup.
En frugtbar og alsidig begavet Forfatter, der dog har havt langt mere
Betydning som Literaturhistoriker end som Poet, er Kristian Arentzen,
født 1823, død 1899. Han debuterede med et Par lidet betydelige dramatiske
Digtninger: „Gunløg Ormetunge“ (1852) og „Knud den Hellige“ (1853).
Derefter fulgte 1854 et Bind lyriske „Digte“, 1857 en ny Samling Digte
under Titlen „Et Livsstadium“, 1862 „Digtsamling“ og 1867 „Ny
Digtsamling“, Poesier, der i det hele mindre gjør sig gjældende ved nye
Tanker eller Følelsernes Friskhed end ved en smagfuld og behersket Form.
Nogle Aar forinden Udgivelsen af den sidstnævnte Digtsamling var Kr.
Arentzen bleven Adjunkt ved Metropolitanskolen, væsentlig som Lærer i
Literaturhistorie, og som begejstret Ynder og Dyrker af den danske
„Guldalderdigtning“ øvede han befrugtende og vækkende Indflydelse paa sine
Elever, blandt hvilke der var flere, som senere vandt Navn og Berømmelse.
Fra 1870 til 1878 udgav han sit store literaturhistoriske Værk: „Baggesen
og Oehlenschläger“ (I–VIII Bd.), et monumentalt Arbejde, der indeholder
en mønstergyldig Behandling af det interessante og righoldige Emne og
er blevet et Kildeskrift af overordentlig Betydning. I Anledning af
Oehlenschlägers Hundredaarsfødselsdag 1879 udsendte han „Adam
Oehlenschläger, et literaturhistorisk Livsbillede“, ligeledes en højst
værdifuld Bog; til Holberg-Jubilæet 1884 udkom „Fra det attende
Aarhundrede“ (indeholdende: De store Kulturfolk i det 18. Aarh. – Ludvig Holbergs
Ungdom. – Danske Rejsende i Slutningen af forrige Aarh.) og endelig 1893 „Tre
Tidsaldere“, med Emner hentede fra Verdensliteraturen (Homer, Dante og Goethe).
Kr. Arentzen var en fint dannet, kundskabsrig Mand, der ved Siden af
sin Literaturbegejstring havde en ikke ringe ræsonnerende og satirisk Evne.
Han stod for det meste udenfor de herskende Partier i Literaturen, og skjønt
han havde nære personlige Venner blandt de Mænd, som banede Vej for
en ny Retning i Halvfjerdsernes livlige Kampaar, indtog han dog selv
fornemlig et kritisk-iagttagende Standpunkt. I 1888 havde han udsendt
en afsluttende Udgave af sine egne „Digte fra yngre og ældre Dage“.
Han døde 30de September 1899.
Som en smagfuld – om end lidet original – Lyriker og elskværdig
Fortæller var Carl Andersen (f. 1828, død 1883) en i sin Tid meget
læst og yndet Forfatter. 1857 udkom hans første Bog, en Digtrække med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
