Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
J. P. Jacobsen.
Født 7. April 1847. – Slægt og Barndom. – Student 1868. – Botaniske Studier. –
Populærvidenskabelige Afhandlinger. – Universitetets Guldmedaille. – Darwin. – Første digteriske
Forsøg. – Novellen „Mogens“. – Udenlandsrejse. – Sygdom. – Hjemkomst. – „Marie
Grubbe“. – „Niels Lyhne“. – Studier og Planer til nye Digtninger. – Sygdommens
Fremskridt. – I Montreux og i Thisted. – „Mogens og andre Noveller“. – Sidste Aar. –
Død 30. April 1885. – „Digte og Udkast“. – „Samlede Skrifter“. – „Breve fra J. P.
Jacobsen“, med et Forord udgivne af Edvard Brandes.
Fra først af forkætret og misforstaaet, men desuagtet naaet frem til
almindelig Hyldest og Anerkjendelse, endnu før det korte Livsløb var til
Ende, og allerede ti Aar efter sin Død ubestridt værdsat som en af den
danske Literaturs Ypperste – dette har været J. P. Jacobsens literære
Skæbne.
Det skyldes ikke alene hans Stils Originalitet og Ejendommelighed.
At han var en Sprogets Mester og Fornyer vilde ikke have gjort hans
Digtning til Fælleseje for alle, der overhovedet interesserer sig for og
sysselsætter sig med Literatur. Hans særegne Stilkunst vilde vel endogsaa have
spærret ham Vejen til, hvad man kalder almen Popularitet, hvis den ikke
havde været forenet med andre Egenskaber, og det ses jo ogsaa, at hans
Særegenhed til at begynde med skaffede ham Modstandere, der mere eller
mindre forsætligt lukkede Øjnene for hans Adkomst til at nævnes som en
af de første. Den, som kun tilfredsstilles ved at yde det bedste og største,
og som udelukkende vil være sig selv, vinder ikke let og glat Mængdens
Bifald og søger det ikke heller. For vor Tid synes det dog næsten
uforstaaeligt, at J. P. Jacobsens første Skridt paa Forfatterbanen kunde blive
mødte med saa stor Taabelighed, tilmed i Kredse, der gjorde Fordring paa
at være tonegivende ogsaa i æstetiske Spørgsmaal. Da Begyndelsen af
„Marie Grubbe“ var blevet trykt i det første Hefte af Tidsskriftet „Det 19de
Aarhundrede“ (Oktbr. 1874), indeholdt det daværende „Dagbladet“ en Kritik,
hvori det bl. a. hedder: „... Særlig om Hr. J. P. Jacobsens
Naturskildringer skulle vi dog ved denne Lejlighed tillige gjøre en Bemærkning.
Hr. Jacobsen kjender endel til Naturens enkelte Former og har vistnok
ogsaa et skarpt Øje for deres Udseende. Ud af dette tror han saa at kunne
give en Skildring; han stiller endel Gjenstande op i en Række, beskriver
hver enkelt, fortæller om Belysningen, om Farvetonen, om Luften – og
saa mener han at have givet et Billede. Men det har han ikke;
Naturforskeren kan som saadan aldrig faa vor Fantasi til at arbejde, og Digter
er Hr. Jacobsen, hvis Fantasi altid arbejder i Spring, ikke ...“
Alligevel blev Modstanden forholdsvis af kort Varighed. De, som ikke
strax kunde gjøre sig fortrolig med det nye og særartede i Jacobsens Stil,
lærte hurtig at bøje sig for andre Egenskaber hos ham, som det kostede
mindre Umage at faa Blikket opladt for. Han var en saa rig og
ejendommelig Personlighed, saa fin og uden Plet og Lyde, en af dem, der „altid
var trofast mod sig selv“, som ikke kjendte til at gaa paa Akkord. Hans
Sjælsfinhed afspejler sig i hvert Ord, han har skrevet. Man kan ikke være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
