- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:549

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i bedre Selskab, end naar man tager en af J. P. Jacobsens Bøger i Haanden.
Hans Kløgt er saa fint mærkende, at han finder de lønligste Kroge i
Menneskehjærtet; han har den dybe, varme Medfølelse, der gjør ham til ét med
de Mennesker, han fortæller os om, og uden at eje en saadan Medfølelse
kan man vel nok blive en god Iagttager, en flink Skribent, men aldrig
Digter. Og endelig: ved at forene sin Kløgt og sin Medfølelse bliver han den
store Psykolog, der altid gjætter rigtigt, selv naar han skal gjætte de
allervanskeligste Ting som en Kvindes hemmelige Tanker.

illustration placeholder
J. P. Jacobsen.

(Ungdomsportræt.)


Hvad han saa ser og oplever og føler, og vel især hvad han drømmer
– thi han nævner sig ofte selv som den, der drømmer langt mere, end
han lever og arbejder – alt dette klæder han i sin mærkelige og skjønne
Sprogkunst, der helt og
udelukkende er hans egen. De af
hans Venner og Kunstfæller,
der stod ham nærmest, har
atter og atter fremhævet den
Betydning, Ordet havde for
ham. Han gjorde gjældende
med stor Vægt, at til hver
eneste Tanke og hvert eneste
Billede, han vilde forme,
passede kun et bestemt sprogligt
Udtryk, og det gjaldt om at
finde det rette, alt andet end
netop det vilde være ved
Siden af. Han „krævede en
Verden indeholdt i Ordets
Nøddeskal“ ... Ogsaa af den Grund
arbejdede han saa langsomt.
Men desuden var han jo en
dødsmærket Mand, allerede før
hans første Bog udkom. I
1873, viste sig de første
Sygdomstegn under et Ophold i
Italien. Efter hans Hjemkomst
mente hans Læge, at han kun havde et Aars Tid at leve i; det var en
ondartet Brystsyge. Ikke desmindre levede J. P. Jacobsen endnu i elleve og
et halvt Aar, og med lange Mellemrum udkom „Marie Grubbe“, „Niels
Lyhne“ og Novellerne. Det er alt, hvad han selv har udgivet. Kun faa,
men saa meget desto vægtigere Bøger. Saa let og lykkelig som
Undfangelsen var ham, ligesaa tungt, næsten pinefuldt var det ham at skabe og
fuldende Værkerne; der kunde gaa Maaneder, hvor han kun skrev faa Sider.
Ikke fordi han var saa magelig anlagt, men han var ikke tilfreds, før det
bedste var naaet. Ideerne mylrede ind paa ham; han havde Hovedet fuldt af
Planer og Udkast til Romaner og Skuespil; det var altid det næste Arbejde,
som skulde overgaa, hvad han hidtil havde skrevet. Men det blev ved
Ideerne – og Drømmene. Og jo nærmere det led mod Døden, desto

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free