- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:550

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

besværligere faldt Arbejdet ham; i de sidste Aar skrev han saa godt som
intet, kun et flygtigt Udkast, nogle enkelte Vers. Men hans Venner vidner
om ham, at han vedblev at være det samme fine, modige og trofaste
Menneske – lige trofast mod sig selv og andre – indtil sit Livs sidste Time.

I „Breve fra J. P. Jacobsen“, med et Forord udgivne af Edvard
Brandes
, er der sat Digteren et sjældent smukt Mindesmærke. Breve og
Forord forener sig om at give et mærkelig klart og varmt Billede af J. P.
Jacobsen, saa at man faar hans Personlighed og Digtning – om muligt
– endnu kjærere end før.

*



Jens Peter Jacobsen fødtes i Thisted den 7de April 1847. Hans
Fader var Kjøbmand Christen J., en Gaardmandssøn hjemmehørende i
Thy, Moderen hed Benthe Marie, født Hundahl. J. P. J. gik oprindelig i
Thisted Realskole, tog derefter Præliminærexamen, rejste i 1863 til
Kjøbenhavn for at læse privat til Artium og blev Student 1868; det følgende Aar
tog han Philosophicum. Men videre gik han ikke paa den akademiske Bane,
Som Barn havde han røbet en levende Fantasi med udpræget Sans for alt,
hvad der var sælsomt og „romantisk“, og han fortæller selv senere i sit
Liv, at han var ikke mere end ni Aar, da han drømte om at blive Digter.
Men ind i hans følsomme og fantasifulde Gemyt blandede der sig allerede
i Barndomsaarene et helt andet Moment: en fremtrædende Virkelighedssans,
en stor Lyst til at iagttage og undersøge allehaande ydre Fænomener. Han
interesserede sig fra først af levende for Fysik og Kemi, senere blev Botanik
hans Hovedinteresse, og efter at han var bleven Student, synes det, som
om han en Tid lang svingede imellem at blive enten Videnskabsmand eller
Digter. Tanken om at tage en Magisterkonferens i Naturvidenskab blev dog
hurtig Opgiven. Derimod fortsatte han paa egen Haand sine botaniske
Studier, skrev endel populær-videnskabelige Afhandlinger i forskjellige
Tidsskrifter, foretog i Sommeren 1870 en Rejse til Anholt og Læsø for
„Botanisk Forening“ og vandt 1872 Universitetets Guldmedaille for en Afhandling
om et saa specielt Emne som „Desmidiaceerne“ (Smaaorganismer, der findes
i Mosevandene). Desuden var han stærkt optagen af Darwins Udviklingslære,
skrev flere Artikler om de Darwinske Theorier, senere udgivet samlede i
Bogen „Darwin, hans Liv og hans Lære“, ligesom han ogsaa
oversatte et Par af Darwins Hovedværker.

Digterdrømmene gjærede dog bestandig i ham, selv om han endnu ikke
betroede dem til nogen, end ikke til de nærmeste Venner. Han læste en
Mængde Skønliteratur – Dickens og H. C. Andersen hørte altid til hans
Yndlingsforfattere –, han blev Medlem af „Literaturselskabet“ og var blandt
dem, der strax, varmt og ivrigt, sluttede sig til Gjennembrudsbevægelsen i
Begyndelsen af Halvfjerdserne, og fra dette Tidspunkt dukker ogsaa de første
Digterforsøg frem. Dog mærkeligt nok fra først af usikkert og famlende,
„stundom rørende ubehjælpsomt“, siger en af hans Biografer. Først da han
fandt sin egen Stil, sit ejendommelige Ordvalg og dertil svarende Rytme –
vidt forskjellig fra de ældre, samtidige Digteres Prosasprog – først da stod
han rustet til at begynde sit indholdsrige, om end saa korte Digterliv. –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free