Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var nemlig nu Lærergjerning, der blev hans nærmest liggende
Maal, men samtidig gryede ogsaa Digter- og Kunstnerdrømmene for ham.
Han havde gjort Bekjendtskab med Kr. Arentzen, S. Birket-Smith (den
nuværende Overbibliothekar ved Universitetsbibliotheket) og flere andre literært
og videnskabeligt interesserede Mænd; ogsaa med Bjørnstjerne Bjørnson,
der paa den Tid færdedes i Kjøbenhavn, havde han sluttet Venskab, og de
havde stiftet en lille privat Klub, hvor æstetiske Emner grundigt drøftedes.
En kort Tid tænkte Schandorph paa at blive komisk Skuespiller, men de
Skridt, han foretog i saa Henseende, førte ikke videre end til en Visit hos
J. L. Heiberg, der raadede ham til „at tænke paa Sagen endnu et Aars
Tid eller to“. Imidlertid fortsatte Schandorph med Iver sine Studier, baade
de teologiske og de sproglige, tog i 1862 teologisk Attestats og forlovede
sig med en Datter af Pastor Branner i Slagelse, Ida Branner, der blev
ham en udmærket, kjærlig og forstaaende Hustru gjennem de mange Aars
Samliv.
Sophus Schandorph var paa dette Stadium af sit Liv, hvad man
nærmest maa kalde en konservativ Mand. Der var meget lidt „Opposition“
i ham, og nogen saadan mærkes heller ikke i hans første Poesier, der er
skaarne over de gamle Digteres Læst og vidner om den Pietet, han føler
for hævdvundne æstetiske Traditioner. Hans Debutbog, en Samling „Digte“
– romantiske og erotiske – udkom i Slutningen af 1862, samme Aar
som han tog sin Embedsexamen; derefter fulgte 1867 en Række dramatiske
Scener: „Ude i Skoven“, 1868 „Nye Digtninger“ og 1875 „Nogle
Digte“. Med Undtagelse af det dramatiske Forsøg „Ude i Skoven“, hvori
der forekommer komisk-satiriske Scener mellem nogle Spidsborgere, peger
disse hans første poetiske Arbejder slet ikke hen paa den kommende
Virkelighedsskildrer og overbevisningstro Oppositionsmand. Det er
Gjennembrudsbevægelsen i Halvfjerdserne og det personlige Bekjendtskab med
Georg Brandes, der leder Schandorph ind paa hans Bane og aabenbarer
ham et helt nyt Felt for hans Evner: Virkelighedsdigtningen,
I 1876 udkom Novellesamligen „Fra Provinsen“, det første Arbejde,
hvormed Schandorph slog igjennem og vandt Ry. Samlingens bedste
Stykker er de to Noveller „En Enkestand“ og „En exileret Students
Hændelser“. Her havde han for første Gang i Praxis fulgt sine nye
Teorier: at tage hjemligt Samfundsliv og hjemlige Samfundstyper paa Kornet
og male dem sandt og virkelighedstro. Og da først Vejen var fundet, og han
følte sig sikker paa Maal og Midler, førte den kunstneriske Trang i ham
til en rig og frodig Produktion, der fortsattes lige til de sidste Aar af hans
Liv. 1878 fulgte Romanen „Uden Midtpunkt“, hvori baade Hovedpersonen
og de Omgivelser, hvori Handlingen spiller – en dansk Herregaard i
Begyndelsen af Tredserne – er tegnede med udmærket Virkelighedstroskab.
Hovedfiguren – cand. phil. Karl Albrecht, der optræder som Huslærer hos
den adelige Familie – er ingenlunde ny; det er en velkjendt
Studenterforeningstype fra de National-Liberales Dage, „et godt Hoved“, udrustet
med Veltalenhed og vindende Optræden og for saa vidt Indehaver af
Mulighederne for at gjøre Karrière; men som Karakter er han uden
Holdning, uden Energi, og i det afgjørende Moment flyver Lykken forbi ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
