- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:573

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

modtog han det Anckerske Digterlegat og foretog med sin Hustru – han
var bleven gift allerede 1867 – en Rejse til Italien med et halvt Aars
Ophold i Rom og Hjemrejse over Paris. 1879 er Aaret for den tidligere
omtalte Digterpolemik (se S. 487–88), der begyndte med H. V. Kaalunds
„Brændende Spørgsmaal“, som stod at læse i Ugebladet „Nær og Fjærn“
den 9de Marts 1879. Schandorph svarede først med Digtet „Til min gamle
Ven H. V. Kaalund
“, der viser, hvor langt frem han var naaet ogsaa i
Versets Kunst, siden han udgav sine første Poesier. Svaret indeholder disse
gode og malmfulde Strofer:

„– – –
Vi mangle Tro – saa siger du. Hvad tror du da paa?
Mon ej, min gamle Ven! du snart gik istaa,
hvis man prøved dig ret kateketisk?
Du har sagt, du er Hedning, „men rigtignok en from“,
Gud véd – der er vistnok de Dogmer, hvorom
din Mening vil befindes hæretisk.
Og vil du citere din egen Poesi
og erklære: „Jeg aner en evig Harmoni
fra Støvet til de yderste Sole“ –
ja, saa har jeg den samme, lidt ubestemte Tro,
saa blive vi jo enige; saa høre vi To
til den samme theologiske Skole.

Jeg tror paa Naturens uendelige Kraft,
paa Livstræets evige, spiresvangre Saft,
hvorfra der vælder Former frem i Trængsel.
Slægter fødes og dø; men jeg véd, med hver ny
voxe Helte frem, som kæmpe for Aandens Adelsry
mod Bornerthedens Raab paa Bolt og Fængsel;
hvad enten nu de svinger et Plekter af Guld,
tyde Stjerner paa Himlen eller Lag under Muld,
granske Tankens eller Jordklodens Zoner,
er de alle Soldater i Befrielsens Kor,
der svinger Lysets Fakkel saa højt over Jord,
trods Bismarck og hans kruppske Kanoner.
– – –“


Schandorphs næste Indlag i Turneringen var det ligeledes udmærket
formede Digt „Livets Ret, Gjenmæle til Digteren H. V. Kaalund“, der
er holdt i lettere Tone, og hvori han tillige giver sin poetiske
Trosbekjendelse, idet han siger:

„– – –
Jeg har raabt: Ud i Terrainet!
Sluk Studerelampens Lue!
Ud i Mosen, ud i Vænget!
Greve- og Grossererstue,
Huggehus og Karlekammer,
Heste-, Kostald, Lade, Lo,
Table d’hote og Bondekro –
det er lige meget, hvor
Staffeliet op du slaar,
naar der blot et Livslys flammer.
– Hvis med Aand, Talent du møder,
frygt ej for det „Simple, Raa“;
kun det Billed vil bestaa,
der i Sandhedslyset gløder.
– – –“


Denne sin Kunstteori holdt han usvigelig fast ved i hele den omfattende
Række Romaner og mindre Fortællinger, som han fra nu af udsendte.

I 1874 havde Schandorph taget Doktorgraden med en Afhandling om
de italienske Dramatikere Gozzi og Goldoni; hans Speciale som Sprogmand
var de romanske Sprog, og i mange Aar øvede han Lærergjerning, dels i
forskjellige af Hovedstadens Latin- og Realskoler, dels givende private Timer.
1880 blev der af Regering og Rigsdag tilstaaet ham en aarlig Digtergage,
og derved sattes han i Stand til friere og mere uhindret end før at kunne
hengive sig til sin literære Produktion, der ogsaa fra dette Tidspunkt fik
end mere Frodighed.

1882 udkom „Novelletter“, der bl. a. indeholder de ægte Schandorphske
Skildringer: „Kjærlighed paa Trommesalen“, „Aftenpassiar“ og „Stine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free