Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Karl Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har det samme Fællesmærke af en kæmpende og søgende Personlighed,
som bestandig – paa ethvert af sine Udviklingsstadier – har sat sig
ideale Maal.
*
Karl Adolph Gjellerup er født den 2den Juni 1857 i Roholte ved
Faxe, hvor hans Fader paa den Tid var Sognepræst. Moderen hed Anna
Johanne Elisabeth Fibiger og var Søster til Forfatterinderne Ilia og Mathilde
Fibiger. Karl Gjellerup var kun tre Aar gammel, da han mistede sin Fader,
og da hans Moder som Præsteenke sad i smaa Kaar, kom han i Huset hos
hendes Fætter, Præsten og Digteren Johannes Fibiger, der var Kapellan ved
Garnisonskirken i Kjøbenhavn. Han frekventerede Haderslevs Læreres Skole
og skildres fra sin Skoletid som en velbegavet og forøvrigt meget stilfærdig
Dreng, der ikke ytrede nogen Art af Oppositionslyst. Sytten Aar gammel
blev han Student, og uden at være særlig religiøst bevæget valgte han det
teologiske Studium, vel nærmest fordi han derved fulgte en Slægtstradition.
Samtidig med Teologien dyrkede han ivrigt Æstetik og vandt et fortroligt
Kjendskab især til engelske og tyske Klassikere, fremfor alle Schiller, Goethe
og Heine, der vedblev at være hans Yndlingsdigtere. Men han nøjedes ikke
med at konsumere, hvad disse store havde ydet; han begyndte ogsaa selv
at producere. I sit Forord til Jubilæumsudgaven af „En Idealist“ fortæller
Gjellerup, at han paa dette Tidspunkt havde skrevet „et Par Tragedier og
en syndig Hoben Digte“. Allerede den Gang nærede han ingen Tvivl om
sit Kald som Digter, og naar han fortsatte sit „Brødstudium“, var det ikke,
fordi han tænkte paa at blive Præst – hans Udvikling i fritænkersk Retning
havde for bestandig fjærnet ham fra dette Livsmaal – men det var en helt
anden Udsigt, der aabnede sig for ham. Det hedder videre i nævnte Forord:
„... naar jeg vilde udføre de Aandsbedrifter, som min Hu altid havde
staaet til og var dobbelt opsat paa nu, for „at lægge et berømt Navn for
HENDES Fødder, saa gjaldt det først og fremmest om at faa Theologien fra
Haanden – simpelthen at vende den Ryggen og i Slægtninges og Venners
Øjne tage sig ud som „en Skjønaand“, der var for doven til at tage sin
Examen, det gik min Ære for nær. Da jeg nu kun havde studeret Theologi
i to Aar – „studeret“ samtidig med at jeg studerede Æsthetik og skrev et
Par Tragedier og en syndig Hoben Digte: saa var det i Virkeligheden en
ret „heroisk Kur“, jeg paalagde mig selv, da jeg sagde: – Examen (og
naturligvis en god) til Foraaret!“
I Sommeren 1878 tog Gjellerup teologisk Embedsexamen med Laud;
umiddelbart efter rejste han hjem til sin Plejefader, Johannes Fibiger, der
nu var Præst i Vallensved; her begyndte han strax at skrive paa en Novelle,
hvortil han havde faaet Ideen, medens han tilendebragte sin
Examenslæsning, og i Løbet af fem Uger var hans Debutbog: „En Idealist. Skildring
af Epigonos“, færdig til Udgivelse.
Det er ikke nogen god Bog. Den er tendentiøs i sin
Fritænkerforherligelse, romanagtig i sin Udvikling af et Kjærlighedsforhold, hvori Skinsyge,
Maaneskin, Kaneture og en afsluttende Duel paa Pistoler er
Hovedbestanddelene, og den virker trættende ved en Uendelighed af Heine-Citater og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0686.html
