Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idelig gjentagne Situationer ved Klaveret. Men med alt det er der Ungdom
og Friskhed i dette Debutarbejde. Knapt saa tiltalende er Gjellerups næste
Bog: „Det unge Danmark“, som han udgav Aaret efter med sit Navn
paa Titelbladet. Ogsaa her er det Teologien, det gaar ud over, undertiden
med Anvendelse af ret grove Midler, som i Skildringen af den pietistiske
Pastor Branner, medens Handlingen i det hele ikke tager En synderligt
fangen. Man finder altfor megen fremmed Paavirkning og savner en modent
udviklet Personlighed til at fordele Lys og Skygge. Trods disse Arbejders
let paaviselige Svaghed vakte de dog Opmærksomhed for Forfatteren, sikkert
mest fordi de var saa godt egnede til „at forarge“. Atter det næste Aar
udkom en ny Bog: „Antigonos, Fortælling fra det andet Aarhundrede“,
en Skildring af Brydningerne mellem de gamle og nye Aandsmagter. Bogen
røber en betydelig Kundskabstilegnelse, men denne Lærdom tynger som oftest
mere end den smelter sammen med den digteriske Intuition, og man faar
derfor ikke noget fuldt tilfredsstillende Udbytte ved Læsningen af dette Værk.
Var den polemiske Tendens imidlertid holdt paa Afstand i „Antigonos“,
saa traadte den til Gjengjæld saa meget desto stærkere og mere utilsløret
frem i Digtsamlingen „Rødtjørn“, som Gjellerup udgav 1881. Her synger
Digteren for fuldt Orkester til sine Gudebilleders Pris, og dette bør en Poet
ubestridelig have Lov til. Mere Grund er der til at anke over, at Versene
endog, i de pompøseste Digte ofte falder tunge og stakaandede. Samlingen
indeholder bl. a. det store Digt „Ave“, med den velkjendte Forherligelse af
Mesteren Georg Brandes som „vor Helligaands-Ridder, vor Sanct Georg“,
og der er en Mængde andre polemiske Digte med saa betegnende Titler
som „Til Reactionen“, „Frihedens Vugge-Ballade i Opløsnings- og
Oplysningstiden“, „Ode til den hvide Kritik“ o. s. v. Men der findes ogsaa et saa
fantasifuldt og – trods enkelte Smagløsheder – stort anlagt Digt som
„Tubal-Kain“ og saa henrivende fin Lyrik som i „Siskensang“:
Her Aaen sig vinder,
her Bølgerne rinder
saa sagte, her svinder
hver Larm;
ej andet her lyder
end Strømmen, der syder
og pilsnar sig skyder
langs Brobuens Karm,
og Løvtagets Hvisken
og Sang af en Sisken
om Elskov, der bor bag dens dunede Barm.
Og vilde du lede
i Busken dernede,
da fandt du dens Rede
og saâ,
hvor trofast i Sinde
den kvidrer for hende,
som stille derinde
paa Æggene laa,
du skræmmed dem ikke –
de dejlige Blikke,
fortryller men skræmmer ej Sangere smaa.
Ak, gærne jeg vilde
kun friste en lille
og ubekendt Spille-
mands Kaar,
hvis vi maatte bygge
vor Rede saa trygge
i bladhegnet Lykke,
som Stormen ej naar,
og kun af dit skønneste
Smil maatte lønnes de
dugklare Toner, som du kun forstaar.
Men skulde det hænde,
at elskende tvende
dog lytted en Kende –
som vi
paa Siskenen hørte, –
saa Sangen dem rørte
og lettere førte
fra Hjærternes Hi
hvad dèr laa i Dvale
til Læber og Tale,
hvor stolt var min Løn, hvor taknemlige de!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
