Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:588 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herman Bang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskland og Østerrig; det meste af et halvt Aar boede han i Prag. I 1885
udkom hans Novellesamling „Excentriske Noveller“ (med Emner hentede
fra Artist- og Kunstnerliv) og en Dramatisering af „Fædra“ under Titlen
„Ellen Urne", Skuespil i 4 Akter, og i 1886 en ny Samling Noveller
„Stille Existenser“, der med Rette regnes for en af hans bedste Bøger. I
den sidstnævnte Samling findes Fortællingen „Ved Vejen“, hvori Bangs
Fortællekunst utvivlsomt har naaet sit Højdepunkt. Ikke blot er der over
Handlingens Udvikling en velgjørende Ro og Paalidelighed, som ellers saa
ofte savnes selv i de bedste Ting, Herman Bang har skrevet; men ogsaa
Figurtegningen udmærker sig ved sin Ædruelighed og for den kvindelige
Hovedpersons Vedkommende tillige ved en rørende og yndefuld Finhed, der
viser, hvor stærkt og dybt Forfatteren kan gribe netop ved Anvendelsen af
de stilfærdigste Midler. Skikkelser som
Stationsforstanderen og hans Hustru hører
til de bedste, der er skildrede i moderne
Literatur. – „Ved Vejen“ udkom 1898 i
en ny, illustreret Udgave.

Herman Bang.

Med Romanen „Stuk“ (1887) satte
Herman Bang sig til Opgave at give et
Samfundsbillede og skildre Kjøbenhavn i
Halvfjerdserne, bl. a. med de økonomiske
Brydninger og den ustyrlige Byggelyst,
som kjendetegnede denne Periode. Som
Bogens Titel hentyder til, er det det
uholdbare og uægte, Forf. tager Sigte paa, og
ikke blot som han ser det i Byggesvindelen,
men ogsaa hos en slap og holdningsløs
Ungdom. Der er til denne Roman taget
ikke faa Studier i Marken, og den
indeholder en Mængde skarpe Iagttagelser og
træffende Ræsonnementer, men det
overvældende Stof sætter stundom Forfatterens Fantasi i saa voldsom Bevægelse,
at det kommer til at gaa ud over Skildringens Vederhæftighed, og atter
her gjælder det, at det ene Billede jager det andet med ustandselig Fart,
saa at det bliver vanskeligt at faa rigtigt Hold paa dem. Men fremfor alt
har Bang her Lejlighed til at vise sig som den udmærkede Impressionist,
han er.

Af helt anden Karakter er hans næste store Roman „Tine“ (1889, ny,
illustr. Udgave 1900), der for en væsentlig Del er skrevet paa Indtrykkene
fra Forf.’s Barndomsaar, og som helt igjennem er baaret af en enkelt,
ligesaa levende som klar og behersket Stemning. Denne Bog og Fortællingen
„Ved Vejen“ er Hovedværkerne i Bangs Produktion. I „Tine“ er alle hans
gode Egenskaber koncentrerede, og skjønt hans Evne til at se
„impressionistisk“, med lynsnar Skarphed, ingenlunde er formindsket i dette Værk,
mærkes den dog som tøjlet af en kunstnerisk Energi, der her næppe en
eneste Gang faar Lov til at slaa bag ud. At høre Bang selv læse
„Dannevirkenatten“ af „Tine“ er en betydelig Kunstnydelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>