Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Henrik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udenfor ventede Vognen, der skulde føre hende ud i den store, vildsomme Verden.
Vejen faldt just forbi det lille Hus paa Marken, hvor man allerede var i Færd med at
bryde ned paa Væggene. Men Johanne vendte Ansigtet bort; hun vilde ikke se det.
Men ogsaa hun tænkte paa, da de kjørte forbi, om ogsaa Verden i alle Ting var
skabt saa „saare godt“? –
Et Par Aar tidligere havde Pontoppidan skrevet Fortællingen
„Kirkeskuden“, som han kalder „en to og tyveaarigs første Penneprøve“. Det
er en vel gjennemkomponeret Historie med fængslende Karaktertegning
baade af Sognepræsten, hans lille forskræmte Hustru og den myndige
Svigerinde, og af „lange Ane“, der har siddet i Tugthuset, og hendes Søn Ove,
der bliver Præstefolkenes Plejebarn. De to nævnte Fortællinger tillige med
to kjøbenhavnske Smaaskitser: „Efter Ballet“ og "Tête à tête“, udgjør
Indholdet i „Stækkede Vinger“, hvormed Henrik Pontoppidan i 1881 havde sin
egentlige Debut og strax vakte Opmærksomhed.
Et Par Aar efter, 1883, udkom Fortællingen „Sandinge Menighed“,
hvis Hovedmotiv er Modsætningen mellem det lyse og glade, grundtvigianske
Højskoleliv og den Tyngsel, der kan være over Almuesfolks Livsvilkaar. Forf.
stiller sig stærkt tvivlende overfor det førstes Evne til at lykkeliggjøre, og
gjennem sin Skildring af Fattigmandsbarnet og hendes Skæbne paaviser han
Kontrasten i al dens Skarphed.
Med disse første Bøger havde Pontoppidan taget sin egen Jord i
Besiddelse; han førte sin Folkelivsskildring videre i „Landsbybilleder“ (1883) og
„Fra Hytterne“ (1887), og han behersker nu sit Stof som en Mester. Hans
Lune er af en egen bister Art, men det er som en blodrensende Drik, og
hvert Billede, han tegner, af en Figur eller et Landskab, tindrer af Liv og
Virkelighed. Man kan vælge i Flæng mellem de Fortællinger, der indeholdes
i „Fra Hytterne, Skyggerids fra Landsbyen“. Der er først Historien
„Naadsensbrød“, der handler om, hvordan „Stine Bødkers kom paa Kassen“, d. v. s.
paa Fattighuset, og videre den simple, hjærtegribende Fortælling,
„Knokkelmanden“, om to brave og stræbsomme Husmandsfolk, Simon og Ane, der
slider og slæber for deres tarvelige Hjem, og da endelig den Dag er
kommen, da de mener at have Lov til at nyde Frugten af deres Arbejde, træder
den grimme Død imellem dem. Saadanne Historier fortæller Pontoppidan uden
det fjærneste Stænk af Sentimentalitet, næsten med en vis Barskhed, som
synes at gjøre deres Sanddruhed endnu mere kjendelig. Man glemmer ikke
en Scene som den i Lægens Konsultationsværelse, hvor Simon og Ane er
kommet for at søge Raad. – Af Samlingens øvrige Fortællinger maa nævnes
„Et Grundskud“ (Væverfamiliens Ulykkesdag, da deres Haab og Stolthed,
Fedegrisen, lider en forsmædelig Selvdød), „En Fiskerrede“, „En Bonde“,
„Ane-Mette“, „Idyl“ og tilsidst „En Vandringsmand“, der danner
Samlingens Epilog.
En Bog som denne, med dens Skildring af Almuesfolk, aabner et langt
større Perspektiv end de enkelte Individers Skæbne; thi gjennem
Enkeltskildringen belyses en hel Samfundsklasse med dens Trængsler, Sorger og
fattige Glæde. Pontoppidan kjender meget nøje de Mennesker, han fortæller
om, deres ydre Kaar og de Tanker og Følelser, som rører sig hos dem, og
hvad mere er: han lærer sine Læsere at forstaa dem og vækker derved hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0700.html
