Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:610 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zakarias Nielsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i selve Folkelivet, og efter at hans religiøse Gjæring havde varet endnu en
Tid, vandt han ogsaa paa dette Punkt frem til Ro og Klarhed ikke mindst
ved Bekjendtskabet med Mænd som Fredrik Barfod og C. Hostrup. Samtidig
begyndte han at tage ivrig Del i Arbejdet for Almenoplysning, oprettede en
Aftenskole og en stedlig Sangforening og holdt selv en Række Foredrag og
Oplæsninger, der samlede mange Tilhørere.

Efter en henved fireaarig Virksomhed i Kulsvieregnen modtog Zak.
Nielsen i 1868 Lærer- og Organistembedet i Herstedvester i Kjøbenhavns Amt,
hvor han tilbragte sexten Aar og udfoldede en frugtbringende Virksomhed
baade som Lærer og som utrættelig Deltager i folkevækkende Gjerning, hvortil
han selv fra først af havde maattet tage Initiativet; thi Herstedvester var
paa den Tid endnu en temmelig død Egn. For hans Forfatterskab blev
det af stor Betydning, at han her kom i nært og fortroligt Forhold til
Digterne H. V. Kaalund og Chr.
Richardt, af hvilke den første var
Overlærer paa Vridsløselille, den
sidstnævnte den Gang Forstander
for Tune Folkehøjskole.

Zakarias Nielsen.

Zakarias Nielsen havde allerede
i flere Aar været en flittig
Medarbejder ved forskjellige folkelige
Blade og Tidsskrifter, særlig N. C.
Roms „Husvennen“; men hans
literære Ærgjerrighed var ikke
tilfredsstillet dermed; han havde sat sig
til Maal at blive „en rigtig Digter“,
der skulde „naa op paa Siden af de
rigtige Skjalde“. Omsider, i
Foraaret 1871, udkom hans første Bog
„Sange og Smaadigte“, en Debut,
som gik temmelig upaaagtet hen,
og det samme var Tilfældet med
de to efterfølgende Arbejder: „Tre Fortællinger“ (1876, 2. Oplag 1885)
og „To Landsbyhistorier“ (1878, 2. Oplag 1884).

Først med Fortællingen „Nye Tider“ (1881, 2. Oplag 1885) begyndte
Zakarias Nielsen at vinde sit literære Ry. Forf. havde havt den lykkelige
Tanke, med sund og kraftig Virkelighedstroskab, at tage sin Handling og sine
Figurer lige ud fra det politiske og religiøse Røre i en hjemlig Egn, saaledes
som det former sig i hans egen Tid, og han skildrer denne Bevægelse og
dens Indflydelse paa de optrædende Personer med en velgjørende Upartiskhed,
paa samme Tid som man dog sporer, hvor stærkt og varmt han selv er
optaget af Emnet. Repræsentanterne for det gamle og det ny: „gamle Lystrup“
og Knud, den unge Frihedsmand, er lige udmærket iagttagne, og Bogen
giver et virkeligt, levende Tidsbillede. Intet Under derfor, at „Nye Tider“
blev modtaget med varm og udelt Anerkjendelse, og at Forf. med det
samme havde vundet sit Navn som en talentfuld og paalidelig Folkelivsskildrer.

Ogsaa i hans næste Arbejde, Fortællingen „Gamle Vaner“ (1883,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>