Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zakarias Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Oplag 1898) er Emnet hentet fra lignende Brydninger i Folkelivet; her er
det navnlig det vanemæssige og tomme i officiel Kristendom og Statskirkeliv,
der er taget Sigte paa. Det er en god og alvorlig Bog, men – vel nærmest
paa Grund af det tungere Emne – gjorde den langt fra saa stor Lykke som
„Nye Tider“. Imidlertid havde Zak. Nielsen udsendt det fortællende Digt
„Et Møde“ (1882), der skulde komme til at høre blandt hans allerpopulæreste
Ting; det er efterhaanden udkommet i ti Oplag og er blevet oplæst utallige
Gange ikke blot af hjemlige Foredragsholdere, men ogsaa blandt
Skandinaverne i Nordamerika, hvor det er udkommet i en dansk-amerikansk
Udgave, ligesom det ogsaa er blevet oversat paa Engelsk.
Sin Produktion som Romanforfatter fortsatte Zak. Nielsen med „Maagen,
en Nutidsfortælling“ (1889), der almindelig anses for hans bedste Bog; i
alt Fald hører den til de mest yndede; den er udkommet i fjerde Oplag og
har vundet en stor Læsekreds ogsaa i Udlandet. Forf. nævner det selv som
sin Opgave „at vise, hvorledes en urolig Tids Uvejrsbølger kan bane sig
Vej ind i Hjemmene og ruske i Baandet mellem Mennesker, der elsker
hinanden ...“ Og samtidig vilde han vise, „hvorledes et af Kampe og
Lidelser mishandlet Hjærte holdes oppe ved sin Kristentro og vinder frem
til „den hvide Kyst“ ...“
Det er saaledes en idealistisk, kristelig Livsbetragtning, der bærer Bogens
Handling, og tillige en sund, frejdig Tro, en lys Optimisme, som man
mærker er udsprungen fra Forfatterens inderste Væsen.
Den samme lyse og milde Livsanskuelse gaar gjennem hans følgende
Arbejder, og det er øjensynligt den, som virker befrugtende paa hans
Produktion. I de nærmeste Aar udkom „Kulsviere“ (1893, 2. Oplag 1894),
„Mystisk“ (1897, 1. og 2. Oplag) og i 1898 (3. Oplag 1899) „Den store
Magt“, der maa regnes blandt hans betydeligste Bøger. Det er for saa vidt
en Problem-Roman, som den sysselsætter sig med det i moderne Literatur
saa ofte drøftede Ægteskabsspørgsmaal og med Argumenterne for og imod
Ægteskabsskilsmisse. Men Forf. gaar her, som altid før, sine egne Veje,
og i Overensstemmelse med sit personlige Grundsyn hævder han Pligternes
Gyldighed, selv hvor de maa opfyldes paa Bekostning af, hvad man i
øjeblikket anser for Livslykke. Bogens Tendens tynger dog ikke i nogen
kjendelig Grad paa den kunstneriske Form; Fortællingen har en delvis
stærkt bevæget Handling, og dens Figurer er klart og sikkert tegnede. –
Dette gjælder ogsaa Forf.’s sidste større Fortælling „Kilderne“ (1900, 3. Oplag
1901), hvori der søges endnu et Stykke dybere til Bunds i sjælelige Rørelser
og med stor Varme gjøres Rede for de Menneskers Livsskæbne, som Bogen
fortæller om.
Af Digtning i bunden Stil har Zak. Nielsen – foruden „Et Møde“ –
udgivet „Lyse Dage, Vers og Smaadigte“ (1890) og „Klokkespil“ (1902).
Man møder her det samme varme, idealistiske Syn som i Forf.’s store
Prosaarbejder, den samme Kjærlighed til Mennesker og Natur og ofte Glimt af
friskt og elskværdigt Lune. Zak. Nielsen behersker med god og sikker Evne
Versets Kunst, saa ogsaa paa dette Felt er han „naaet op paa Siden af de
rigtige Skjalde“. Blandt de mange kjønne Poesier i „Klokkespil“, snart dybt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
