- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:620

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charles Frederik (Frits) Holst - William Edvard Bloch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1867–68 gjorde han Tjeneste ved et af de franske Zouav-Regimenter i
Algier, og efter sin Hjemkomst udnævntes han 1874 til Kaptajn, 1886 til
Oberstløjtnant og 1895 til Oberst. I 1861 havde han ægtet Skuespillerinden
Louise Carpentier.

illustration placeholder
Frits Holst.


Frits Holst begyndte sin egentlige Virksomhed som dramatisk Forfatter
i 1869 med „Revuen“, Vaudeville-Komedie i 3 Akter, opført paa
Folketeatret, hvor Stykket i Tidens Løb har naaet nær op imod to hundrede
Forestillinger. Et lignende Sceneheld fulgte hans senere Arbejder: Lystspillene
En sand Demokrat“ (1870) og „Hverdagsfolk“ (1871), ligeledes opførte
paa Folketeatret. Sikker dramatisk Teknik, fortræffelig Figurtegning og en
Satire, der for det meste er af lys og munter Art uden derfor at være mindre
rammende, udmærker disse Arbejder. Mindre Held havde Forf. med sit 5
Akts Skuespil „I Overgangstiden“, der 1876 opførtes paa det kgl. Teater.
Det har som alle H.’s dramatiske
Arbejder skarpt og levende tegnede
Karakterer og en vittig og naturlig Dialog,
men det er, som om Skuespillets
dybere liggende Motiv ikke rigtig vil
falde i Traad med Intrigen og dens
Udvikling gjennem de fem Akter. Af
Frits Holst’s senere Produktion maa
nævnes de elskværdige og fornøjelige
Smaastykker „Den lykkeligste Dag
(Folketeatret 1879) og „Paa Pension
(Folketeatret 1883) samt Lystspillet „Hr.
Skaarnp og hans Venner
“ (opført paa
Dagmarteatret).

Sammen med Kaptajn Axel Larsen
har Frits Holst udgivet det fortjenstfulde,
populær-Historiske Værk „Felttogene
i vore første Frihedsaar
“.

I sin Egenskab af dramatisk Forfatter maa William Bloch henregnes
til samme Retning og Skole, skjønt han paa mange Omraader er fuldt
moderne i Aand og Væsen.

William Edvard Bloch, født i Kjøbenhavn den 30te Marts 1845,
blev Student 1864 og tog juridisk Embedsexamen 1871. I sine Studenteraar
skrev han sammen med Nikolaj Bøgh de muntre og fornøjelige Smaastykker
En fix Idé“ og „Kanarifuglen“, der er opførte mange Gange paa
Privatteatrene. Ligeledes i Forening med N. Bøgh skrev han Lystspillet
De hvide Roser“, opført anonymt paa det kgl. Teater 1872, og
endvidere Skuespillet „Konsekvenser“ (1881) sammen med Rich. Kaufmann.
Derimod er han Eneforfatter til det polemiske Skuespil „Lygtemænd“ (1875)
og til de fine og elskværdige, dramatiske Arbejder: „Naar Møbler flyttes
og „Frøken Nelly“, der alle ere opførte paa Nationalteatret.

I 1881 modtog William Bloch Udnævnelse som Sceneinstruktør ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free