Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Baun ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baun, rettere Bagn; gd. *Baakn; Rodform som i φευγω: se Baak(e).
baxe; vist laant fra t. baxen, der ansees for Iterativ til gt. baagen (stride), men ogsaa kunde komme af backen; cf. e. to box. I Nsk. anføres et baxa (slæbe, arbeide), maaske fra D.? Cf. baske.
be-, t. Præfix, svækket af bi (nu i Ht. bei). — bebreide, gd. bregdhe: (fore)kaste = nsk. bregda, e. (up)braid; -d- utvivlsomt Suffix; cf. sv. förebrå, og Subst. bragd. — bedage sig. Omtydning af nt. bedaren (gjøre rolig), af ubekjendt Etymologi; i Sv. skrives bedarra, der minder om t. Darre: dürr (blive Tørveir?). — bedrage, Gjengivelse af plt. bedreegen, ht. betriegen (ü); germ. Rod drŭg- driug- draug-. — bedrøve af plt. bedrooven (udtal ö) = ht. betrüben (Adj. trübe); Rodform dröb sees uomlydt i got. drobjan (forvirre), holl. bedroeven (udtal u). Ikke fundet udenfor Germ. — befale af plt. bevalen, slet Form for bevelen; gt. bevelhen (skjule, overdrage), got. filhan (skjule, begrave); indfødt dansk Form, fjæle (= isl. fela) bevarer Grundbetydning skjule; germ. Rod f—lh. — befordre, af nt. bevorderen, ht. befördern, af vorder. — begegne, t. begegnen, af gegen. — begeistre t. — begjære: t. bege(h)ren; Rod som i gjerne. — begynde, Laan af plt. beginnen; germ. Rod g—nn, ikke oplyst paalideligt. — behage, af plt. behagen; germ. Rod hag hōg, betegner Bekvemhed, som i isl. Adj. hag-r og i høire. — Behov, behøve af plt. Behoof (= ht. Bebuf), behooven (udtal ö); Rod germ. haf hōf, førgerm. kap kāp (cf. hæve, lat. capio). — behændig af nt. behendich, af Hant. — [beklumret, barbarisk Gjengivelse af t. beklommen; -r- ved Attraction til lummer?] — bekvem, ikke af gd. quæmlik, men Laan af t. bequem (af kommen, Rodform quām). — bekymret, t.; se Kummer. — beleilig af plt. belegelik (af liggen). — belemre: nt. belemmeren; cf. got. hlamma Snare. — Belevenhed (hvoraf beleven er extraheret), af os ucorrect dannet som „Haardnakkenhed"; stiller sig, med sv. belefvad (belefvenhet er vel laant fra D.) nærmest ved holl. beleefd (urbanus), beleefdheid (urbanitas), mentalt knyttet til leven (leve), og vistnok laant fra plt. Beleefdichheit „das sich lieb machen" (af leef = ht. lieb). — benauet af nt. benauwen (einengen); Rod som i ht. genau; cf. nøie. — beramme af nt. beramen (i Ht. nu omtydet til anberaumen); se ramme. — berømme af plt. beroomen
(ö) — ht. berühmen; germ. Stamme hrōm; heri -m Suffix; Rod hrō; med
Suffix -th i Hrodulv (Rolv), Rudolf; med -s i rose. — Besked, beskeden af plt. Bescheet, bescheeden, = ht. Bescheid, bescheiden (se Afsked). — Beskeler, af t. Bescheler, af gt. Schele (Hingst). — beskjæftige af t. beschäftigen. — beskjære, -ede af t. bescheren, -te (hvis Rod falder sammen baade med den i scheren skjære, klippe, og med den i t. Schar, Skare; cf. e. share). — [Beskup (Bedrag) af t. beschuppen (bedrage), fra Nt. laant i Ht.] — besnære, fordum besnerie (sv. snärja), af Snare. — Bestalling, bestaltet af t. Bestallung og antikt Part. bestallt af bestellen. — bestemme af plt. bestemmen (af plt. Stemme = ht. Stimme). — Besyv af nt. Besef (Begreb); Rod som i lat. sapere? — betale af plt. betalen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
