Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - bar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bar; Adv. bare; Vb. at bare; -r menes (ifølge et slavisk Ord: bosu barfodet) at være førgerm. s.
-bar, Suffix, af Rod til bære (opr. Rodform bār) (cf. lat. frugi-fer: frugtbar); laant fra T. — Indeholdes ogsaa i aabenbar, ifølge Qvantiteten i ght. offenbaar, -bääre (ellers havde Adj. bar her været tænkeligt).
Barbeer, gjennem T. af fr. barbier, sent lat. barbarius, af barba.
Barde-r (Hvalb.), egtl. Pl. Skjæg, holl. Pl. baarden (hvoraf i Ht. er lavet et Fem. Barte).
Bark (paa Træ); indfødt; seer ud som Aflyd til Birk; maaske opr. Birkebark? man anfører et ind. bhūrga, en Birkeart, og dens Bark.
Bark (Fartøi); i Germ. laant fra Romanisk (<i>barca</b>). Herkomst neppe sikker; »dimin. of baris (Propertius): βαρις: of Egyptian origin, Coptic bari, a boat«.
Barm, findes i adskillige germ. Sprog; -m sikkert Suffix; altsaa Rod som i bære.
barmhjertig, forbarme, Laan af Plt. barmhertich, vorbarmen; henføres af Nogle til Barm; men da de i T. ere oversatte fra misericors, misereri, maa de indeholde arm (miser) med Præfix be-.
Barn; -n Suffix, af bære, Rodform băr-.
Barre, gjennem T. fra fr. barre, der maaske er celtisk.
Barsel, gd. Barns-Øl (Gilde).
barsk, fra T.; -sk (eller -k) Suffix; Rod kunde passe til den i bar, i bære, i gd. bærie (slaa). Maaske egtl.: villig til at slaa? el.: som man slaaer sig paa? Ogsaa kunde tænkes paa Bark? thi Nsk. har et berkjen: „smagende af Bark, haard, tør, barsk".
Bart (Bakkenb.), tydsk. Germ. bărd-; førgerm. bhărdh-, i Latin omsat til barba (cf. verbum med b af dh, nemlig Eet med: Ord, Wort) med 1ste Aspiration opgiven.
Bas (Stemme), romanisk, fr. bas, it. basso.
Bas (i spille B.) af nt. Baas (Herre; vel egtl. Onkel, Fetter); ogsaa laant i Nsk.
baske, Bask? Iterativ af et *base (sv. basa varme, slaa); eller af *bade (slaa, se Bane)? eller omsat af baxe? Nsk. har basa, baska, baxa i lignende Bet.
Basse (Bjørn, Vildsvin), gd. *Barse; nsk. Berse, Besse (hvoraf i Nyboder: Søbisse?); vist med Iterativsuffix af bærie (slaa) (cf. Bamse; Bjørnen basker; Vildsvinet støder).
Bast; almengerm.; Suffix -t? -st? I Ght., med Aflyd, Buost (Baststrik; vilde i Gd. hedt Boost). Ikke oplyst videre; mærk dog: »A. S. bæst. a limetree, whence bast is made«.
batte, Laan af t. batten (dette antog Grimm for afledt af samme Rod som isl. böd, Strid. Mon ikke snarere laant fra fr. battre?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
