Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Brav (Morbrad); germ. Rodform brZct-; sy. -brllcl, ht. Brat-en, He. For
perm. bbrZllb-; -clb- Suffix? Rod bbrZ- ville Nogle gjenfinde i -?a^>>«, („falls
sur zopi^n") brcender, og forkortet, i lat. tre-tum (Brcending), ler-vere (syde);
men Grundbetydning i Germ. synes at vcere Kjed. — Deriv.: brcede (indsmere,
tjcere), germ. brZcl-i-an. — Bradspil, holl. draallBn!t (egtl. Stegespid) om
sortolket.
brad (Braddyb), nu tun i Neutr. som Adv. : bradt (pludseligen; opr. ikke
Eet med brat); gd.
sv. og nst. braad. Germ. brZcl- el. nrZtll-? el.
brZZll-?
Brag, brage; gd. ’’’Brak, som i Sy., Nst., Plt. Rodform som i Ipf. Sing.
brak og i lat. lrZzor.
brage (Herr; en Brage); gd.
som i Nst., Sy. (-a), Plt. (-en).
Udtalen a taler mod Laan fra Ptt. Rodform som i plt. roi braaken og i lat.
lretzi (brod).
Brak-vand, Laan af nt. Brat-water; uvis Etymologi; efter en Formodning
beslegtet med breken, efter en anden forvansket af wrak (beskadiget, nbrngbar).
Brak-mark; Laan fra T. (se Molbech): ht. braach, nt. Braake (ploiet Jord);
Rodform som i wir brachen, wi braaken.
Brak-ncese, Laan af t. Bracknase. af Bracke (Hund), af uvis Etymologi.
Bram, bramme; brama (prange) findes ogsaa i Nst. og i sy. Dial.; germ.
brZm-i uoplyst; cf. Vrcemme, verbramen; ght. bremen bram (brole).
Br am boer fe Brombcer.
Bram-seil, Laan fra Nt.; uoplyst (e. tov-zallanl, kunde pege paa noget
Brammende).
Brand, brånte, fe brcende.
Bras (Paa Stib), gjennem Holl. af fr. braB (Arm)
brase (stege); — nst. brasa, sy. braBa, braBBa; maaste Eet med t. brassen,
Bras? (larme, svire; i Ht. nu fordreiet til prassen). sEfter Nogle cellists.
Fr. embrliBer (toende) og andre romaniste Former antages laante fra Germanist
sel. Celtistj. (Ht. prasseln hed for brasteln, er altfaa ikke ncerbeslegtet. men
herer til bresten, bersten).
Brasen (Fist), gd.
som i Sy.; gt. Brahsem. nht. Brassen; fr.
drerne er laant fra nt. Form Vresfem, og felv gaaet over i E.: breanr. Germ.
Rod brZli.
braste; nst. og fy. braska, ptt. braaschen (breeschen); betyder egtl. larme; i
Isl. citeres et braBta (braute); Derivata til brase?
Brast (staa Last og B): Tab; af briste.
brat (tt; steil), som i Nst.; fordum ogsaa brant, som i Sy. og A. S. —
I vor Bevidsthed nu voxet sammen med Adv. bradt (hnrtigt; se brad); de
lunne begge betyde pludseligt (se Molb.: hans bratte Fald; din bratte Bort
gang).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
