Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Frille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Frille, gd. *Fridle; gfv. og gnst. Fridla. Tabt Mase.
(Elster)
(isl. lridil-I) findes endnu i ht. Dialect. Derivata af Form lri-tb-. fe Fred.
Frise; stridige Meninger; f. Ex. : »eoarBe >v«ollen elolb, drup de lriBe, i.
e. elotb ol »?rie3lund«, >>ulBo broud bat bund below u eorniee», (it. lrezio);
„Wollenzeug, aus fr. lriBe. das dem Germ. entstammt; vgl. . . e. lrix> (frifere);
»lrix, lrorn lr. lriBer, lrom : drup de lri8e« ; He.
frisk, laant t. Form, - fersk (f. d.).
Frister, Laan af t. Frieseln; i ht. Dial. findes : Riefelausfchlag, maaste
capricieus Variant. Intet Paalideligt om Etymologi.
Frist (med friste : forhale) ?;
nst. Frest, t. Frist (nt. tillige Verst).
Uoplyst. -t kan vere Suffix. lreB-t- feer ud forn germ. Aflyd af et forgerm.
pruB-t-; er det forgerm. priB-t, da kunde der vere Aflydsforhold til flgde.
Nogle tenke sig et germ. lritb-t-, cf. Fred.
friste (Prove; „luttet e" : Gram. §60), gd.
nst. freista, -t- Suffix,
ifolge gt. Vreise (Gefahr), got. lrai3an prove. Germ. lraiB-, maaste et Con
tractum?
lat. praeB foran, paa Pletten, ?).
Fritbor, med Fritt i fy. Dial. og i Plt. (Brem. W.; mangler endnu hos
Litbben), Laan af ht. Frett, Fritt (lille Vor), Frittbohrer (Synonym-Compositum);
Vb. fretten (reiben, bohren), Adj. fratt (wund), ght. Vb. vraten, vreten (ent
ziinden, reiben, quiilen). Germ. lrud-; forgerm. prudb-; cf. «-^«H-nv odelagde,
Pref. l?ej,^«, ?
: plt. vreten, ht. fressen; e. tret, der dog
tildels congruerer i Bet.; a. s. lrZetwun forzire; got. uB-lrutxvMn gjore viis).
er moderne literair Omfortolkning).
Fritte, gjennem T. (ht. Frett, Frettchen) af fr. turet, it. luretto, af lat.
lur Tyv.
fritte, gd.
nst. fretta; tt ved Assimil. af b og Suffix -t-; germ.
Rodform lr—n-, Variant til lr—Z- (som it. fragen); forgerm. pr—k-, som i
lat. preeuri bede. Se forske.
fro, Laan af t. froh (h blot orthographistt); germ. trau-; isl. lra-r, hurtig,
kan vere samme Ord. Rod seer ud som i gt. Vro (Herre); se Frue.
Fro- af plt. vro — ht. fritt); germ. tru-; forgerm. pr:,-; cf.
og ind.
prutar, tidligt. Primair Rod felles med den i fra, frem, for (s. d.). He.
frodig — nst. frodug, frudug (moden, fuldt udviklet); Rodform germ.
lrutb-, se Fraade. Nst. har tillige sraudig, famt Fraud (Fraade; Frodighet»;
Gjodning), Rodform lruutn-.
from, Laan af t. from, gt. vrum (flink); Aflydsform til isl. lrurn-r, djerv,
og til Adv. fram, frem, He.; — at fromme : t. frommen; Fromme : plt. Vrome.
Front, romanistt; lat. <lron8) lront-iB.
Frue, tidligt Laan af plt. Vrouwe, Vruwe — ht. Frau(e); med gammelt
Masc. Vro (Herre); germ. lrau-; med astedende -i- : isl. trevla, gd. Hus-Fre(e);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
