Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Guld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
nu gelb; e. vellos. Fergerm. gli—l-; cf. lat. nelvu.B, gilvuB gulagtig. Cf.
Galde, Guld. — Gulerod: Gram. § 99. b.
Guld, gd. Gull; germ. gul-tli- (t. og e. Gold) antages at indeholde famme
Rod forn gul. — Deriv. : forgylde, germ. gultli-i-an. gylden, Laan af t.
gltlden.
Gulv; i Sy., Nst. : Golv; feer ud som Aflyd til nst. Gjelv (Mase.; isl.
gjallr Ntr.) : Sogang; nt. Gelve : Belge (holl. nu gnll, med Vb. golven belge).
Germ. g—ld-? eller g— lk-? Gulv kunde da opr. betyde enten Forhoining,
eller vibrerende, bonnende Underlag?
: ght. gelfen, med l af
germ. nL
Gumme, gd. Goom forn i Nst. (sy. nu gom; kort o)-, ligl. a. f. guma (nu
e. gum): ght. Guome. Germ. gum- (cf. Gane); forgerm. gna-m- (cf.
gabende Musling). Aldeles divergerer Vocal i ht. Gaumen, ght. Goume, forn
af et germ. gaum-; seer ud som Sprogcaprice forn maaste Omtydning efter
ght. Goume i Bet. Schmaus?). — Deriv. : gumle.
Gunge, gunge, gungre, se gynge.
Gump; ligesaa i Nst.; med Aflyd : nst. Gamp (svcer Krop, svoer Person
el. Hest), Gimpa (svcert Fruentimmer), gimpa (vrikke). I Ght. anfores Gampf
(Schwanien).
Gunst er t. (for Ge-Unst; g-onnen : unde).
gurgle, Laan af t. gurgeln, af Gnrgel, af lat. gurgulio (Strube), af gurgsB
Svcrlg.
Gufe, Havgufe, fe gyfe.
gusten, Participialt Adj.; cf. e. guBt. nst. Gust (Vindpust; Udstet: Alv-Gust,
pllllbloest af Eltefolk); item : gusa (lufte), osv. Rodform gu3-, fe gyse.
Gut, Laan af nst. Guut; Fem. Guuta (kraftigt Fruentimmer); holl. gult
(Bube, Schelm), med obsolet Vb. guiten stjelde, fpotte, fjase; i ht. Dial. citeres
gauhen, gciuzen (keifen, fchelten). Germ. gut-. Aflyd au i nst. gauta (stryde
Ho.). Roden i gyde (s. d.) kan passe (Ordgyder). Imidlertid kunde Roden
ogsaa verre forgerm. gnu i Bet. straale, med Suffix forgerm. -<1-.
gyde, gd. giute goot gute guten; nst. gjota gaut; plt. geeten goot; holl.
gleten; ht. giehen. Germ. giut- gaut- gut-; forgerm. gl.— cl- (lat. lucU); er
fecundair Rod ifolge f. Ex.
gyder. — Gyde — nst. Gjota, sy. Dial.
Gjuta, egtl. Rende, Huulning.
gylpe, for gnlpe; kunde formodes laant fra Nt., men mangler hos Litbben;
Holl. har i Bet. sluge gulpen, Sb. gulo: e. gulp l-vuton-). Aflyd i galpe
(strige, om visse Fugle) i d. og sy. Dial.; gjelpe (bjeffe) i d. Dial., e.
plt. Gelp (Skryderi), a. s. gil? (Pral); Gialp (Praleri) citeres i Gnst.; ght.
gelfen gals (gjo, prale).
gynge. Gynge, for gunge, Gunge; fy. gunga; anfores ikle i Nst., T., E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
