Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - gyse ... - H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
(Gislason anforer isl. gunga Hcengedynd; mon kun nyisl., og laant fra D.?).
Seer ud forn Aflydsform til gange. — Deriv. : gungre.
gyse; i Nst. gjosa gaus; Germ. giuB- gauB- gus-; maa verre secundair
Rod ?: -8- Suffix; primair Rod da som i gyde. Betyder i Nst. sprudle;
deraf nst. goyfa, germ. gauB-!-an (isl. OeM-r). Rodform gi.B- i d. Havguse
nst. Gose, Gosa (Luftstrom), og vel i gusten (s. d.)
Gyvel ? (Gyel, Gil); as lat. gilvuB el. gt. gilw- (gul)? cf. Gilbkraut
ha(h), naturligt Lydsymbol.
haabe, med sy. nuppas, Laan fra Plt. : hopen; ogsaa holl. og e. (ht. hosten).
Oerm. In’m-. Forgerm. k—l)-. Ikte videre oplyst fcf. xv/sev»? vover, egtl.
kaster TerningL — Sb. Haab fynes i D. extraheret af Vbt., da det ikke an
fores i Plt. (hos Litbben); findes dog i Holl. og E.
Haan, håane, Laan af plt. Hoon, hoonen (ht. hohnen). Germ. (og got.)
naun-(i-an); got. naun-3 betyder lav. Forgerm. Kaun-. Laant til Fr.: nonni,
nonte.
Haand, gd. Hand; almengerm. Germ. naucl- (med „Themavocal" lianclu-).
Ingen videre, paalidelig, Oplysning. (Gram. § 105. e. , 177. d, e. : tilhaande,
ihcende). — Derivata : hcrnde(S), afhcende, Handsel (?: Hand-Sal : Given i
Haand; se scelge, Salg); tydste : Handel, handle, behandle (D. har havt et
indfodt handle : haandtere), behcendig; Handske er vel gammelt Laan af plt.
Hantsche, ht. Hllndschuh ; haandtere, Laan af t. han(d)tieren, gammel romani
serende Variant til handeln; men efter t. Lingvister kun attraheret til Hand, og
Laan af fr. nanter<?) besoge
ineonnue- ; cellist? el. af handtieren
anvendt Paa Bisfekramhandlen? Nogle henfore det, som formentlig normannisk,
til hente, mod Betydningen; Kanter er laant til E. : naunt besoge). haandhoeve,
Gjengivelse af Plt. hanthaven (beschittzen) — ht. handhaben, der fordum ligl.
kuude betyde bestytte, og er Deriv. af die Habe, der vel horer til haben, itle
til heben?
Håar; almengerm. Germ. liZr-, hvortil Aflyd n»r- kan foreligge i Horr.
Forgerm. Kar-: cf. lat. eZrere kjcemme, eZrex Raigrces; carcluuz (fe Karte); i
kar- antage Nogle r af 8, og Slegtstab med enma, xo«^, Håar, formentlig for
<oBma (cf. lithauist KaBa Håar). — graahoerdet se under gråa. Haarklsver :
plt. „Haarklover : Peruckmacher, spottweise" (Brem. W.).
haard, gd. hardh; almengerm. Germ. 1.5.-6-; forgerm. k»rcln- (cf. ind.
«arclna- stcrrk), efter Nogle knrt- (cf. xon^v-^ stcerk, hvis Endelse passer til got.
nar6u-B>. — Deriv. : hcrrde, germ. narcl-i-an. Compos. : hardtad, med den
gamle Udtale af Neutr. hardt bevaret. Hertil pasfer Har(d)tkorn, der dog er
laant fra T.
Had, hade, gd. Hat, hate; almengerm. (ht. Hafs). Germ. n»t- (Sbst.
germ., og got., n»t-i3-, isl. endnu natr; Suffixet ellers bortfaldet i nyere germ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
