Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Milt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
celdste Ht. — Atter divergerer a. s. miilel (skulde hedt mltnel for at passe tit
Mindel). — Vel altsaa tilhobe ugermanistt? (cf. cellist, bretonist, min, Snude?).
Milt; alt i Gd. Istavelses, som nu i Ht.; nst., nt. Milte, ght. Milze
(Ntr.); sv. in^elte (Masc.). Germ. milt- maa vel vcere en af Aflydsformerne i
det under Malt anforte Vb. Vel da opr. : den Blode? el. den Bledgjerende,
Fordoiende ?
mimre (se Molb.); nst. mimra; plt. mimeren; vel Primair Lydsymbolit.
Minde, i Aaminde, Kjcerteminde, He.; gd. Minne; Aflyd til Mund; findes
i Nst., hvor Omlydsform Mynne er mere udbredt (Forvanskning af y tit i
tcentelig?).
Minde (ogsaa i Bet. Samtykte), minde; gd. Minne, minne; ligl. nn i Sv.,
Nst., af germ. ntn ifelge got. Ntr. 82-mintbi Erindring. Forgerm. m»n-t-,
som i lat. ment-i8 (Genitiv til menB Sind). A. s. B^mvnll (nu e. mincl) har
Aflyd u. — Gt. Fem. Minne (Kjcerlighed; af Min-i-e) er af samme Rod^
germ. m»n- m,n- mun. Se monne, mane, Mand, He.
mindre, mindst; gd. minne, minst; nn i Comparativ af nr, dette af ns,
som sees i got. minni/a, minniBt-8, hvori nn er opstaaet as nu (n-n); germ. og
fergerm. mm- : «lvv« formindster, lat. minu3;
I D. er r senere paany
indsat, og har fremkaldt Snyltelyd -d-. — Deriv. : formindste He. (obsolet :
minte).
Mine, i begge Betydninger gjennem T. af fr. mine, af lat. mina? : Trusel;.
Ledelse f. Ex. af Dyr; Ledning; Adfcerd; Holdning.
(Mi re, ved Bogtrytning : fr. mire af mirer sigte He,)
Mis (Kat) primair Formation af Sort som Mus. — misse med Dine er
vel Derivatum hertil?
mis- (ss); almengermanistt Prcefix. Got. miBBa-, med et Adv. miBBo
gjensidigt. Henferelsen til germ. mltnan , ht. nu meiden, er ganske usikker, dcr
germ. 88 indeholder flere Muligheder. Nogle anfere et ind. mitnu- forstjellig,
falsi. Cf. miste. — mislig nu hos os Laan af t. misslich. — Det tabte gd.
med miskunde, Mis tun dh ed, tan hore herhen; Molbech: „af miskunn
og Kunna i Bet. tilregne"; eller maaste ncermere af Adj. kunn (nu kund-), sacr
at der betegnes Fordelgelse?
Mistmast ) : t. Mischmasch ; -masch viltaarlig Variant as Misch-.
Mispel, gjennem, T>, Lat., af ««ls^.ov.
Mistbcent, af t. Mist — got. men-Btu-»; Rod som i o«,^etv, lat. minBere.
Til samme henfores e. miBt Taage.
miste, alt i Gd. opstaaet (Gram. § 102. e.) af gd. misse — t. missen,,
e. miBB savne, He., hvori Rod er uvis, ifolge Flertydighed af germ. 88; kan
here sammen med t. meiden, med mis-, maaste med begge (se mis-).
Mistel ? Henferes oftest til Mist (se Mistbcent); „weil durch Mist der
Vogel verpflanzt?"; „wenn nicht . . der zur nebligen Winterzeit in Beziehung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
