Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mjød ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
stehende Strauch"; »tbe Ben3e i8
: bircllime-t>viß’ , idet Bcerret indeholder en
klcebrig Vcedste. Mistette», se Ten (a. s. -t2n; nu i E. forvansket til
mißtletoe).
Mjod; ie Omlyd til ia (det Omlyd bevirkende -u- sees i Gt. Ke); ia as
germ. e : mccl- : ht. Meth (i celdste Ht. Metu), e. mea<l, He. Fergerm. maclli- :
ind. maclliu- Honning He.; ««^v.
mod (oo; treet, mat, nedstaaet; mod i Hv), participialtformet Adj. llf Rod
germ. mo-. Cf. ht. mitde. — Deriv. : mode, Mode, modig. — Uden dentalt
Suffix : ht. Miihe (ght. Miieie, i celdste Ht. Muoi). holl. moei (u). plt. Mooie;
heraf ved Laan : Moie, der dog tan vcere fammenvoxet med Mede ved Vocali
sering af d (cf. f. Ex. beile; Gram. 8 61). — Fergerm. rn- (tan vcere opr.
Eet med flgde.): cf. «n-^oss, lat. mo-leB Anstrengelse, He, (Nogle anscette dog
Rod man- bevcege, bedreve; ?).
Mod (00); almengerm.; ifelge e. moock, ht. Muth, er germ. Form muck- ;
-ck- vel Suffix. Fergerm. rna-; cf. «^,5 Vrede, ««<««» begjcerer, ?
(i)mod, gd. moot, Accus. af Moot (Mede); et Mode (Landemode) feer ud
som Dativform (Gram. § 177. b.) (plt. Moote er Fem.). Deriv. : Mode;
mode, gd. meete, germ. og got. mut-i-an. Samme Rod i plt. Fem. Moote,
ht. Mutze (Fritid; opr. fri, ledig Plads) ; i got. 82-inutan finde Plads (Joh. 8, 8?:
>vor<l min ni 8«mot in ixwi3 mit Ord sinder ikte Rum hos Eder), a. s. mutan
kunne (nu e. muBt nodes; egtl. Impf.), plt. mooten, ght. muozen (nu
mitsfen), fordum : kunne, have Lov til, nu : vcere uedt (Overgangen lettest i
negativ Scetning : du tan ikte tomme — er nedt til ikte at tomme). — Germ.
mut- betegner Rum; har vel Aflyd til germ. metan, ht. messen (se Maade);
Bamotan da : finde Plads ifelge sit Maal; mottan opr. vel : ved noie Maal
faae Stytter til at gaa sammen ind i givet Rum; vel derncest : finde Plads
med Andet indenfor givet Rum; He. — Modvillie, modvillig hore for os herhen,
men vel tnn ved Omfortoltning af plt. Mootwille, mootwillich — ht. Muthwille,
muthwillig.
en Mode, gjennem T. fra Fr., af lat. mo<luB.
moden; fordnm moen (mo’n : instabilt e : Gram. 8 62), item moed (mo’d),
to participiale Adjectiver (-ed, -d : Gram. § 178. a.); Formerne moden (d. og
nst.), mogen (sy. og nst.) ere yngre. Nst. ogsaa mooten. Etymologi vanskelig.
Cf. Primair Rod m- i lat. maturus? eller i t. Dial. manen, mciuen (tygge
Drov), der synes at vcere Eet med nst. mooa (gjere mer ved Trykning el.
Bllnkning; isl. mc»23t fordeles)?
Moder (00); almengerm.; ifelge g. e. miicker (e. nu med tb), ght. Muoter
(ht. nu med tt), er germ. Form mockar-, hvori, som i Fader, forgerm. t er
blevet til <l : m2-tar-; Nomen Agentis (Gram. § 102. 6.) til Rod m- i en
eller anden ikte mere bestemmelig verbal Betydning (amme?), men opr. primairt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
