Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nip ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
— t. necken (drille), der kunde hore sammen med nst. nykkja, el. med Nakke,
eventuelt med begge, men umuligt med t. neigen (se neie).
(Nikkel, hos os fra T. : Kupfernittel; „aus fchwed. niekel»; -tran tv3kan»;
«eopper ollVioolaB, in <leriBion, 28 it >vaB tbouBbt to be 2 baBe ore ot eopper«.)
Nip, nippe, hos os vel, som i Ht., fra Nt. Hsrer til de friere For
mationer (e. nip, nib, nibble). Mulig udvitlet fra (t)niipen ? el. cf. Nceb? —
Derfra ogsaa fr. nippeB?. af os gjengivet forn Nips.
(..Nipflod", opfort i
nogle Lexica, er e. neap-tiilo; a. s. nep- neppe oplyst).
Nisse ?; ligl. sy., og efter Rietz nst.; mangler hos Aasen; Ross har:
„Nissemerke — Maremerke, Marekors, Pentagram". — Om egtl. „Kjotten
skriver" ?, ni6or e eulina; eller Personification af indegjemt Lugt? Cf. nst.
Niss : „Stllnt; Uhygge, Modbydelighed ved Person"; isl. nniBB Afsmag (anfort
af Aafen, mangler hos Fritzner). Forgerm. Kn—. Cf. >lv«l«f« (for Knitbia)
sveden Fedtlugt, lat. niclor. Lugt ved Aftroge, Stabe, He., kunde vel tilskrives
Nissen, der kunde have medbragt den fra Kjettenosen. (Alm. tåges Nisse —
Nicolaus, Niels, hvortil det ialtfald kan vcere attraheret).
Nit(t)e af t. Niete : „nach Auftommen Lotteriespieles in holl. Weise , aus
holl. niet — nicht" : „ans nie Wicht".
nitte. (Sem med Nithammer, He.; Molb. skriver nette ): lukket e – aabent
i : Gram. 8 60), vistnok Laan af ht. nieten – Plt. needen; i celdste Ht. hniotan;
nst. njoda. Germ. bniucl- nnaucl- tlnllck-. Fergerm. Kn2Ullb- Knuckb- scf.
>lvv^o«??
er dog stertydigt); primair Rod vel Knu, strabe, lyde. — Isl. har, i
en anden Astybsrcette, bnita, der (efter Gram. 8 92) kunde afgive nitte; vel
mindre rimeligt; i Nst. cmferes det ikte; desuden har nnita Ipf. nnitau’! (itle
tinitti).
Node og Note, Differentiering af t. Note, af lat. nota. — Noder, Unoder,
vel opr. Ting, Uting at notere (eller Noder, Toner, Lader?); fy. Dial. : „hva
a dii for Noter". Gislason angiver som isl. : petta eru nanz notur (vel laant
fra D.).
nogen, gd. nokes^r)n, Acc. Sing. Mase. til noker; Ntr. note»)t: Pl. nokre,
Mase. og Fem. (Gram. 8 178. 2.), nu nogle (og nu Neutrum Pl. tillige).
Antages for gammelt Contractum for
weet ek hwerr : jeg veed ikke
hvilken. — nogenledes, -lunde, -sinde, Casusadverbier (Gram. 8 101. t.),
se Led, Lund, Sinde.
nok, Laan af plt. nooch, dettes haarde Udlyd af os omsat til t; ht. ge-nug,
ght. ge-nuoc; nst., sy. noog; germ. noB-, der ligl. indeholdes i neies, forneie
He. Aflyd nan- i got. Prceteritoprcesens 82>N2N er not; Aflyd s i got.
Tilstrcettelighed. Fergerm. U2k-, hvilket Nogle ville gjenfinde i lat. nauei3eor
(erholder), naetuß (cf. dog : naa). — Deriv. : noksom (- genugsam). — I
fiere Udtryk er nok Laan af t. noch (endnu), der indeholder germ. nu (nu) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
