Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nok ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
et gutturalt Suffix — lat. -qne (: ’ogsaa nu’); Ex. han kommer nok; jeg vil
nok have det. Du kan prceke nok saa meget!; daglig Tales „not een".
Nok og Nokke (Paa Ten, paa Raa. He.) - nst. Notte (isl. nn-); holl. nok.
hvorfra Istavelses-Formen kan vcere laant.
Forholdet til Nakke (s. d.), nst.
nykkja, m. M, er vansteligt at bestemme.
Nonne, gjennem T. fra Romanist (Ex. it. nonno, -a Bedstefader, -moder),
Latin, Grcest. „Borgeschichte dunkel". »v«,^ aunt, BanBkrit nana motner;
tormecl like mam2, <i2cl2 He.».
Noppe (Paa Toi; lukket o — aabent n : Gram. 8 60), noppe, noppre;
Laan af plt. Noppe (Tuchflocke. Zotte), (Brem. Wb. skriver Nobbe). noppen
(holl. nu nop>; e. N2P, "lormerlv nop, 866 Knap; 6eltie oriBin«. Se Knap,
med nappe, hvortil „nuppe" (aabent u) i daglig Tale er Variant. (Forhold
til Cellist i saadanne Ord er vansteligt at bedemme).
Nor (oo) (Fjord); ligl. ust., sy. Dial.; Aflyd 2 vel i e. narrcnv, a. s. nearu,
isl. MrvaBunsl Gibraltarstrcedet. Egtl. Snor, Baand? cf. lat. nervu3?
Nor (oo) (Barn)?; fynes ganske isoleret. Aflyd til ncere ? cf. nst. neera
(styrke). — For at svare til nst. Naur (lille Vantrivning), der i indfedt d.
Form vilde lydt Noer, maatte det vcere Laan af et Plt. ’^Noor (Gram. 8 194) ;
men et faadant anfores ikke hos Liibben. — Gmt. d. Bibel. <e<l. Molbech) Lev.
13,8: Norneth cellcer Barnett); Strivfeil? Kunde vcere Deriv. til neere, som
Barn til bcere.
Nord; almengerm.; ifelge e. nortn, t. Nord er germ. Form nsrtn-; fer
germ. nart-, som man vil gjenfinde i veo-^aa? nedre, underjordisk — „umbrisch
nortro link" („doch konnte man auch an litauisch nerti, eintauchen, denken").
r-Suffix sees i t. Norder- og i isl. norckr. — Norden er et substantiveret Adv. :
nordfra. — nordre nyere Comparativ for celdre nsrre (af nyrdre), der endnu
findes i Composita. (Iydst Ner ved Attraction til nerre?). — Norge ?:
Nord-Veg (Vei), norst for nordst -^ nordist, der er t. Form. Normcm(ner)
er Differenticring af Nordmand.
sNorm : lat. norma). — sNorne : isl. norn, med -e til; Etym. uvis).
Not (oo; Fuge; se Molb.; Compos. : Nothovl); Laan as plt. Naat (lyder
med aabent o), altsaa Doublet til Naad (s. d.). Nst. Form Nat(e) er fra Holl.,
hvor aa bevarer sin gamle Lyd.
nu; er germ. og fergerm. ens; primairt Lydsignal; ind. nu; w; lat. i
nu-muB tertiuB. Udvidet : ind. nunam, vvv(t); lat. nun-e; t. nun (ikke fundet i
celdste T.).
Nudel fra T.; „erst fruh nhd., woraus fr. nouille8; dunteln Urfprungs".
Nut, gjennem T. : lat. nullu3. — Nummer, gj. T. : lat. numeruB.
ny; almengerm.; germ. (og got.) niu-i-; germ. Aflyd af forgerm. nau- : ind.
nawa-3; ve^o-^; lat. novu-8; litauist nau-M-3; stavist novu He.; cellist i
IVovioclunum o. l. Muligt er nau Aflyd til nu (s. d.). — Deriv. : Ny; Adv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
