Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - nyde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
nys (genitivistt), ogsaa nst. — Compos. : nysgjerrig, nysncevnt (Gram. 8 39. b.),
muligt oversatte fra Plt.; nyfigen se f. — ’faae Nys om’ : horer for os nu
herhen, men stammer fra germ. niubß-, som i got. biniub^an speide; niun3in-8
Besogelse, nst. Njosn og Njos (Nys). Om niutiß- stammer fra niu-, er ganske
uvist; ialtfald -8- er Suffix. (Cf. f. Ex. novieiuß?).
nyde, gd. *niute neet nute nuten; nst. njota; plt. neeten; holl. Benieten;
ht. geniehen. Germ. n—t- :in au u; forgerm. naucl- nucl-; litauisk N2u<la
(Ertrag, Nutzen). — Nytte, (be)nytte, nyttig, Laan af plt. Nutte, nutten,
nuttich (ii), Rodform nut-; kunde have absorberet indfodte Former med tt af tj
(gd. nytie), og med tt ifolge Gram. 8 92 (gd. nyyte nytte nytt).
nydelig, Laan af plt. nuutlit (it) — ht. niedlich; celdste nt. Niud, celdste
ht. Nict (Trang, Begjcer). Germ. niucl-. Aflyd naud- se Ned. (Et andet
nydelig af nyde, se Molbech).
Nykte, hos os Laan fra T. : „erst nhd. aus niederd. Niicke" (holl. nn nuk).
Der tan have vceret et indfedt d. *Nyt; cf. sy. nzck. nst. Nytt (Ryt; Indfald),
nykkja, se under Natte.
nynne, Nyn; forhen nyne; Onomatop.; sy. Dial. nun(n)a, nst. nuna, Nyna
(et lydgiveude Legetoi);
Vuggesang (Rietz).
Nyre; gd. Niure som i Sy., nst. Nyyra; celdste t. Nioro. Ter ikte stilles
fra ,’«^«s, lat. netrones. har altsaa vocaliseret Consonant.
nyse, gd.
noos; nst. njosa, isl. lin-. Fergerm. Kn2U3- KniiB-, ifald
det er saa gammelt. Varianter : e. Bnee«e. holl. tniexen (— fnyse).
nysle, nusle; Simplex : nst. nysja nusle. Aflyd til Ncese; cf. plt. nusseln
(mit der Nase wiihlen; Brem. Wb.), e. nu^le (»to tbrust tbo no3e in>); nst.
nussa (snuse).
Samme Aflyd (med Omlyd : Gram. 8 89. b.) i t. Niister
(Ncesebor).
nysselig ?; anferes itle i Nst., Sy. Maaste nyere Ord, efter V. S. O.
Variant til nydelig (attraheret til foreg.?). Ter kunde synes Anklang enten
til gt. Nusche (Spcende; muligen cellist) eller til det forceldede d. Noss (Kost
barhet», isl. nn-, maaste af Rodform Knucln-, se nitte).
nytte, Nytte, nyttig, se nyde.
Ncr, fordum Ncede; sy. nu neclan, gsv. Nidan, Nid; nst. Pl. Ne(d)ar,
gnst. Nidar, (isl. nicl). Om det kommer as ned (Aftagen opfattet som Nedgang)
sees ikte, da det tun er fundet i D., Sy., Nst., altsaa ikte sees, om det er
germ. nitti- eller nill-. (nide for gnide er vel for lidet udbredt til at komme i
Betragtning : Aftagen som ved Gniden).
Noet» (bb; Vocal nn forlcenget, dog ofte tort i ncebbes; Gram. 8 72); ligl.
sy., nst. Nebb (nst. Derivata : Nebba. Tudkande; Nibba, Spids; m. fl.); ut.
Nebbe; a. s. neb. I bb en Rodudvidelse til germ. nad-, der uden samme fore
ligger i nst. Nev (Spids, Pynt, gnst. tillige Ncese); Aflyd muligt i nst. Nuv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
