Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Ren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
rcette, altsaa rimeligvis übestegtet, er plt. Reeme, ht. Rieme, nu Niemen, celdste
ht. Riomo, germ. rium-, hvori -m- er Suffix (cf. ?v«a Reb. «-ov» tretter), —
nst. Rjome (Fledestind, der ligesom kan trettes af); ht., med Aflyd, Raum. nu
Rahm. nt. Room (Flede).
Ren (Agerstrirnmel), ligl. sy., plt.; nst. Reina; ht. Ram. Germ. ram-; -n
vel Suffix.
Ren, Rensdyr; nst. Rein, isl. brein-n, a. s. nr2n; som as germ. Irrain-.
men maaste ugermanistt.
ren, nst., ht. rein, got. He. med nr- : brain-3; -n- er Suffix; Rod Kral
dli-; fergerm. med Kr- : xo,velv stille, sigte, demme; lat. cribrum Si; ght.
Riiter, nu Reiter (Si). — Deriv. : rense, gd. reense, deraf e. rinBe (deraf fr.
rineer)
Rend, rende se rinde. — Rente, fr., af ren6re (lat. reclllere). — Rest,
gj. T. af fr. roBte (fra lat. reBt2re>.
ret (tt), Ret, rette; substantiveret Adj. : en Rette (modsat Vrange), alm.
kun definit : Retten scultusministeiiel „Retstrivningsordbog" forestriver „en
Ret" ! ) ; — t. recht, e. riBtit. Germ. ren-t- — lat. ree-tuB, por-reetuB stratt,
«.pe>l.?Vs strakt; germ. Rod r— K- (se rcette), fergerm. r2B- : lat. re^re styre,
ind. l2B’. — retfcerdig : plt. rechtverdich. retskaffen : ht. rechtschaffen (se
staffe). Rettighed : plt. Rechtichheet. Retter- i Composita kan tildels vcere
R. i Bet. Veddet; ellers gl. Genitiv (Gram. 8 99. 2., 177. e.). Retske »: Richt
scheit, se Ske, Sli. — T. Deriv. : richtig, laant til os : rigtig.
Rev (i Hav); nst. Riv (Ribbeen og Rev); plt. Ris, Ref (Gen. Reves);
bet. vel. egtl. Ribbe (f. d.). sNogle have „an Verwandtschaft mit a. nord. rita
gedacht", som om det egtl. betydede Nevne). — Deriv. er vel Revle (i Hav),
cf. nst. Rivle (Rundhott; opfattet forn Ribbeen?), Rivil (tyndt lidet Trce). —
Maaste kunde here hid ’Revl og Krat’ (Molbech har ogfaa Ribbel), nst.
Ribl 0 Krat, med Aflyd (maaste nyere) til Rubl 0 Bitt, der dog vel har at
gjere med ’Rub og Stub’ ?. — Til et germ. r— b- herer videre ’revle op’,
plt. rebbeln og (med f af v foran l) reffeln (sich zerfasern; Brem. Wb.), holl.
ratelen, e. r2vel shvorimod ht. Rafset : Eisentamm, vel har ht. ff as germ. p,
ligesom riffeln, ritffeln — plt. repelen : karte Herr, dadle, hvoraf vort „Reffel",
„refle"). Ifelge ?«<>"?, Sem, maa antages germ. r—b- i isl. rit 2sy (se
Lerred), stotst Dial. riv, hvorfra vel stammer e. rivet, nitte, og fr. river; maaste
herer revle sammen hermed?. — revne herer til rive. — revse, Iterativ; —
ght. refsen rafste (tadeln), Reffunge (endnu celdre : Rafsunga); dette synes at
here til ght. resten rafte (znpfen; tadeln), der da maatte krceve germ. ral-i-an,
fergerm. r2p- (: lat. r2pere rive), men synes vansteligt at stille fra ht. raffen
(se under raste), hvilket t. Lingvister dog scette — nt. rapen (rive; cf. repelen
ovenfor), som af fergerm. r2b-. Overmaade indvitlet. — Af germ. r— b er
Ribbe. Laan af plt. Ribbe - ht. Rippe (bb af H); i celdre D. og i Nst., Sy.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
