Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - ri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Riv, Rev <rel). Ribbeen kan indeholde baade Riv (v assimileret) og Nibbe^
Ordet gjenfindes i Slavist. Fergerm. r— bb- (phonetistt kunde «-«o^o^, Tag^
passe). Ordet er vist samme som Rev (i Hav). — Til dette Vilderede herer
ikke : Ribs: fr. og nlat. ribeß : »^.rabe, rib2B ou ri>,vaß».
ri, Laan af plt. rijen, riigen (heften He.) — ht. reiheu, ght. riihen (aus
einen Faden ziehen). Germ. nb^)-. Aflyd raiti^v- vel i e. ro^v Rcette. Fer
germ. raici-; cf. ind. rekna- Rcette <e »: ai).
ride; almengerm. : bevceges, iscer tilhest. Germ. rick- raick- r>ck- (ht. nu
reiten; e. Ipf. ro«le, Sb. ro2<l). l2ict- er ligl. Rod i berede, Rbed (f. d.), og
Betydningerne ere ikte uforenelige. Der kan dog blive Tvivl. om ride er ger
manistt (forefindes itle i Got.; fergerm. «ib : rai «id- r,<lb- er ikke documenteret)^
Celtist har ri2cl ride, re«la Vogn, „altirist reicl befahrbar"; samme Mistanke
opstaaer som ved rig, Amt, Brog, m. st. — Ridt (Ritmester) t. Form. Ridder
abnorm nt. Form (som af et dj?). (Rytter, f. d., er kun attraheret).
ridse, RidS, med nst. rissa, plt. rissen, Risse, maaste af yngre interjectionel
Oprindelse; eller med ss as germ. -t-t- el. -t-tli-; Slegtstab ikke sikkert med ht.
ritzen, Ritze (hvoraf fy. ritB2), ht. tz, germ. t : plt. vriiten (ridse, skrive), e.
>vrite, ht. reihen (rive).
Rissel, rifie, er med sy. rettl2, ht. riefeln, riefen, Riefe (Furche), og vel e.
rille, Laan fra Plt.; Brem. Wb. : rifeln (ii; f for v paa Grund af l) : Furchen
ziehen; eene geriifelde Busfe, een geriifelden Piiler. Indfedt ght. er Riis
(Ufer) , nu Reif (Bet. som det lacmte Riefe : Fure paa Besfe, paa Seile).
Germ. ril-; sergerm. raip- : e-^e,^» falder, lat. ripa Bredd. sUvedtommende 7
rive; revle; ht. riffeln — plt. repelen; Ribbe).
rig (opr. mcegtig, inclusive over Gods), Rige; gd. riit, Niike, som i Sy.,
Nst., Nt. (holl. nu ri^K. ht. nu reich, e. nu rieli); celdste ht. riichen reich (herske) 5
got. r,K-8 Magnat, riK-8 mcegtig. riki Rige; Navne som Erik, Fredrik. Germ.
rill-; fergerm. (itle fundet) raiB-, ifald Ordene ere germaniste; formelt stemmer
(forn Aflyd) ht. reichen, a. f. r«eean (e. rea-eb) : germ. rnik-. Dog er der Mis
tanke om Laan fra Celtist, hvor fergerm. (og ind.) rZB-> lat. r«8- (rex reB’B.
reBiuB) antages at vcere blevet til r^-, cf. Vercingeto-rix 0. l.; Laan bliver
her pllllfaldende, og Sikkerhet) krceves for, at celtist -rix virkelig var — lat. rex,
og ikte netop staaer for raiB-8 ?. (Laan fra Germ. til Romanist : fr. riene, He.).
(’Rigel’ : t. Riegel, ikte sikkert oplyst). — rigge, Rigning; nst.. rigga
(omvikle; takle), Rigg (Tåkelage); e. riB- Germ. r—?, br—?,
?. — rigtig
se ret. — Rille, agronomistt : plt. Rille (Fure efter Regnvand); Brem. Wb. :
plt. riolen (nm knuten ?: tulegrave), Riole : „Rinne, Furche, kleiner Graben,
holl. riool, fr. riBole. Cambr. rbi’Bol«. I E. siges «trill, »82me 28 trill ... pro
bablv contuBecl svitti
rbill : a roxv». Opr. da celtist?.
en Rim (ii), opr. Ntr. som i Sy., Nst.; holl. nu ri^m, e. rime; i celdste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
