Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Spirrevip, vel for *Spirvevip (Spurvehale) se spcerlemmet. Sy. Dial.
Spillevink er da Omtydning.
Spise af plt. Spiife, ht. nu Speise, „im Beginn des 9. lahrh. entlehnt
aus it. spesa Aufwand, Kosten .. zu lat. expenllero». Denominativ t. spiisen (ei) :
spise (bet. opr. bespise).
Spjeld; ligl. nst. (sy. nu 8p)e!I); nf celdre Sftiald, as end celdre Speld;
got. spillla, ght. Fem. Spette (Splitter He.)-, herer til spalte (s. d.).
„spjette" (cc), herer til Gadesproget; nyere Onomatopoieticon?).
Splid (ii), det foroeldede splide, og det yngre splitte med Split (Gram.
8 92); vel Laan fra Plt. : spliiten spleet — ght. spliizen spleiz (nu spleisten
spliss). Germ. split- splait- Bplit-; forgerm. Bplai-cl- Bpli-cl- ikte fundet. —
Forhold til de, vistnok laante, splittre, splintre, Splint (fer ogsaa splindre,
Splint») ikke let at bestemme; splitter- el. splinterny, fra T., egtl. vel
med hver Splint ny (Udvidelse af Brug : splittergal, -nogen). Splint har fra
Nt. ogsaa medbragt Bet. ’ydre blodere Lag Ved’, der plt. dog oprindeligere
bencevnes Svint, hvilket egtl. betyder Spek. Fedt, som i A. S. — Holl. Deriv.:
BplitBen, laant til vort maritime Sprog : splidse Tong.
Spole, spole (oo); ligl. i Nabosprog; maaste fra Plt. : Spoole — ht.
Spule (bet. ogsaa Pennepose). Ikte oplyst. Er -l- Snffix, kan primair Rod
vcere forn i Spand (f. d.). — Spolorm („Spulroilrmer : spnlformige").
: spolere : lat. 8poliaro).
Spor (opr. tort o, nu langt og lukket); ht. med u; germ. Bpor- (ii); af
samme Rodform : Spore almengerm. („sp o renstreg s" : spornstreichs), samt
sporge, gd. spyrie spurde spurd (g as i, og overfort paa Imperativ, Preet., og
paa Sporgsmaal. He.; Grnm. 8 185); ht. fpiiren bevarer den opr. Bet.; germ.
spur-i-an. Aflyd Bp2r- : sparte. Aflyd Bper- (,), cf. Spirrevip, spcerlemmet, se
Spurv. Fergerm. Bpar- trcede, sparte, sprelle; lat. 3p6r>nere. — sUvedtommende :
naturhist. Fagord Spore : 6??<ij,« Frotorn).
s„Sport", langt lukket o; rent e. — Sportel -tler : lat. 3portula).
Spot, spotte, spotsk; ikte blot i Nt., men ogsaa i Ht., fra celdste Tid af,
med tt, ikte ht. tz; derfor har man villet opstille en germ. Form med -tb-td-,
der allevegne skulde vcere blevet til -t-t-; Etym. da aldeles dunkel. Men alt i
celdste Ht. findes ogsaa sftoton, Spotare med enkelt t. Der skulde altsaa antages
Laan. f. Ex. fra Nt. til Ht., eller udenfra til Germ. ?
Spove (Fugl)?; ligl. sy. Dial. (sy. spot); nst. Spoe, Spne.
sprade (se Molb.; Sprader, Spradebasse); cf. sy. Dial. sprala : 3parKa
omkrinB (Fritzner har dog et sprac!Ka sprelle). Nst. spraata (passiare) seer ud
som Aflyd. Se sftrcette.
sprage, gd.
sy. BpraKa; Rod som i nt. spreten sprak, ht. sprechen.
Fergerm. Bprl>B- (gjenfindes i Litauisk med Bet. tnittre). — Heraf spraglet (til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
