Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - stærk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
fcelles; item i Stcergrces) <»purblin<l, orißinal!v pure blinll, >vbollv blincl;
alter^arcls partlv blincl, prob. tnroußn eunlusion
to pore»).
stcerk (e); nst. sterk; fy., t. (gd.) uden Omlyd start; e. stark stiv. Aflyd (med
Omlyd) : Styrke, storkne (stivne; begge med aabent y — luttet o : Gram.
8 60). Fergerm. star-8-. Cf. Stort.
stode; gd. stoope; nst. steypa; germ. staup-i-au nedstyrte. Nst. stuupa
staup stopen (falde); He.; se Stob, Stedfader. — ’lcegge Korn i Steb’ —
nst. Staup.
stode; gd. steete; nst. steyta; germ. staut-i-an; uden -i- : nt. stooten, ht.
stosten, got. stautan. Se Stud, studse. Germ. staut- stiut- stut- stut-. Fer
germ. st— li-, pleier at scettes — lat. tunclo tu-tucl-i, eu Gisning udenfor paa
lidelige Phonetica. Se tude. — Stod, gd. "Steet, nst. Steyt. — (-sted i
Rygsted herer ilte hid; se stette).
Stoi, stoie (ber, som forhen, skrives med o), med sv. stH, stoja. Laan;
mangler hos Lubben; holl. stoeien <u), n. frisisk stooien. I Sv. vel fra D. —
„stoien og floien" gjengiver gestoben und geflogen (tilrimet).
stsnne; gd. stynie stunde stund, som i Nst. (sv. nu stona); t. stohncn, „eigtl.
niederd." Forgerm. og ind. stan-, se stinge, sstau- kaldes Variant af tau-, se
dundre, hvad tun udsiger, at de ere rimende primaire Onomatopoietica).
Stor, Plt. for gd. Styrte, se P. 64 under forstyrre. — storkne se stcerk.
storre, sterst, Sterrelse, se stor.
stotte, Stotte; gd. Part. Neutr. stutt as stydie studde studd (som nst.; sv.
nu stocWa) sluttede sig til Plt. stutteu (it), Stutte (it) – ht. stutzen, Stlitze,
germ. stutt-i-2n, Derivatum (med Assimilatiou) af germ. stull-i-an, hvori Astyd
enten til Stad He.. Rod sta-, eller til ht. Staude, ght. Stunde, Rod stu- (to
llllitererende primaire Elementer); cf. «s^-^a^?, Soile. — Stod (tort o) under
Snål, Rygstsd : gd. Stud (Underststtelse, Afgift), med e af u (cf. Tende,
Sendag. m. fl.). — Med stette er sammenvoxet Adv. stot (tt; staa stet; hores
brugt som Adj. : „en stet Fyr"), der opr. er Ntr. af Adj. stood (som i Nst.) :
som tan staa; germ. stoc!-.
stove, vistnok Laan af plt. stooven (oo), germ. Btaub-i-an, og hertil formet
Sb. Stov, der plt., holl. med Aflyd germ. u hedder Stof (hvoraf synes lavet
sv. Btott). Aflyd u : holl. stuiveu. Ht. har Staub, stauben, stauben. Got.
stun-^u-s. Plt. stuuven (iiii) stoof gestoven, ght. stieben stouft gestoben (fyge),
He. Germ. stiub- stub- staub- stub-; fergerm. staubb- Btubb-; cf. «l^v^a,?,
gjer tcet,
tcet, ru.
Stsvle : lat. iestivale Sommerfodtoi, gj. plt. Stevet (Gram. 8 59).
’subbet’ (alm. „suppet", attr. til Suppe) — nst. subbutt (selet), subba,
svabba (sele). Onomatop. — Sud er (Fist)? Nst. Suter efter A. Larsen en
anden Fist. — (Det gle. Suder, Skomager : lat. Butur). — sudle, besudle, af
t. sudeln, „eigtl. wol: schlecht tochen, zu sleden".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
