Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - suge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
suge (uu); gd. Preet. "soeg suge sugen; nst., sy. suuga, gt. sungen (nn ht.
sangen). Germ. sug- sauB- suB-i fergerm. Bau-8N- BU-311- <8u- onomatop.);
lat. Bu-Bere, Bu-enB. Cf. sobe og a. s. 3u-ean suge.
sukke; - sy., nst. sutta (skvulpe, klukke, sukke), nst. tillige svatta (pible,
sivulpe). Onomatop. Cf. fvag.
Sukker, nu europceistt, gj. Arabist sasoKKar) vel fra Ind. (xarkara).
Sul, gd. Suvl forn i Nst. (fy. nu solvel); holl. xuivel; celdste ht. Suufili^
germ. su-t-; Rod su- som i suge, sobe, saufeu (germ. -p-).
Sule? (Fugl); nst. Havsula. — Sule (Seile. s. d.).
Sult, sulte; gd. swelte swalt s(w)ulte s(w)ulten, hvoraf Adj. sulten; nst.
svelta svalt; -t- Suffix; cf. sval (s. d.), ht. schwelen, schwiil, a. s. sxvelan, for
tceres af Varme, m. fl., samt, med assimileret Suffix, t. schwellen (fordum
ogfaa : verschmachten), se svullen.
Sum (at summe op) : lat. summa, gj. T. — summe — t. summen, Ono
matop. (cf. e. dum). — summe sig : Plt. og ght. fuumeu, ogsaa laant til Sy. :
lorsumma; forsomme er Omlydsform (saumen). „Geschichte sehr dunkel". Germ.
3U-M-. (Molbech anforer ’sidde sum’ ): stille; vist gt. Suum, Zogerung, i.
adverbiet Stilling).
Sump ; vel Laan af Plt. Sump — ht. Sumpf. Forhold til Svamp og til
fvemme uoplyst; e. s^vamp, «not an olcl
bet. Sump. Germ. sum-p
-(s^lv-?); fergerm. B— m-b- (i csou^o^. svampet, divergerer Suffixet).
Sund (bet. i Nst. ogsaa Svomning); germ. swum-cl-, se svemme.
sund, vel af t. (ge)sund (e. nu Bouncl>; -d vel Suffix; Rod B— n- (cf. lat.
sanuB> el. B—m-?8 —m-? — Ikte heraf: ’sunde sig’ (?: „hvile efter Arbeide"); vel as
plt. sit funnen : ligge og sole sig.
Suppe, fra Nt. udbredt til andre Sprog, Ex. fr. Boupe; af suupen (sobe).
(Dgl. T. : „at suppe i sig", tåge „en Sup").
sur (uu); almengerm. (ht. nu sauer, e. nu suur); germ. og forgerm. sur
(cf.
sur). Syre; syre : sur-i-an.
surre, Onomatop. (maaste opr. svirre? cf. dog lat. Busurro); ’lobe surr’.—
surre (binde; maritimt) : holl. ssorren, »lloor miclclel vau’t Bpan.
ontleenck
<ljarra«, — suse (uu); ogsaa sy., nst., t. (ht. nu sauseu); Nod su-? 5
illltfald Onomatop.; ’leve i Sus og Dus’. — Sut, sutte; cf. sy. Dial. sutta
(nippe) «Isliclsamt al suBta».
Svab(b)er, svabre (maritimt) : plt. swabben (im Wasser zappeln, holl.
lwabbor Schiffsbesen, e. swabber; cf. nst. svabba (sele, se subbet). — „svadse"
(skriv svatse, som det udtales) : t. schwatzen; Onomatop.
svag, vel af plt. swat; sy. svaB vel, alt i Middelalderen, fra D. Findes
ilke i de celdste germ. Sprog. Vist Onomatop., cf. nst. svatta (se sulke), og
egtl. tynd, skvalpende, om Overflade? — svcette : schwachen.
- svaie (hid og did; ncermest maritimt), as Plt. swaien (Brem. W.), holl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
