Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - The ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
er mulig bestegtet eller attraheret; gd. Therstild, gsv. Thristuldi, nst. Trestald
(isl. tbrepßkjolll-r forvllnstet); a. s. tber3e^val6 ; egtest synes celdste ht. Dris
cuvili. („.. weil vor der Thrtte gedroschen ward";?).
The, bot. tlrea; chinesist gj. Fr., T. — thi se den. — Thing se Ting. —
Throne: tbronus,
— Tbnnfist: tbvnnus gj. T. — (Thurs; Rod som
i turde?; celdste ht. Duris, senere Ditrse).
ti; sy. tio; nst. alm. tie; celdste nt. tehan, celdste ht. zehan; got. tenun.
Ind. llapan, lat. lleeem, Fena, He. Deriv. : Tiende. Se tredive, tyve.
Tid (ii); almengerm. (ht. Z-); germ. tl-<li-; Rod fergerm. «lai-: <5«1<,^«l
fordeler. — Gammel Gen. Pl. (Gram. 8 177. e.) i Tidebog o. l.; itide :
Gram. 8 177. b. Tid cv and indeholder plt. Tiide (12 Stunden, Ebbe- u.
Fluthzeit) — e. ticke. Gen. Sing : tidsnok (sy. ticls noB>. — Gmlt. Adj. tiid
titt tiide, nu kun Adv. tidt; Elision i tiere tiest af lidere -est. — Tidende, opr.
Ntr. — Tid les (Plante) : Zeitlose „weil fie nicht in der eigtl. Blnmenzeit
bliiht".
Tidse (ss) (Plante)?
Tidsel (ss), gd. "Thistel; nst., sy. Tistel (fordnm TH-); e. ttiistle; t. Distel.
Germ. tnist-il- <tlust-?, tdinst-?). Fergerm. t— .
tie; gd. thigie (i af celdre e, cf. sige) thagde (senere tande, nu taug) thagd
(Ntr. thagt); nst. tegja tagde (sy. nu t>B2 t«8); celdste nt. thagian, thagon,
ght. dagen, got. tn2N2n; germ. tli2ti- og -3-; fergerm. t2k- : lat. t2cere tie.
Se taus.
Tiger : lat. tiBris : ?/^at3 : iranist tiBNri »2N 2rrow, trom its B^vjstneBB;
alBo tbe river I’iBris trom itB swiltness».
tigge; gd. thiggie (erholde) (Ipf. thaa, dannet som laa); nst., sy. tigga
bet. nn ligeledes bede; a. s. tbiegean faae; celdste nt. thiggian (faae, bede); ght.
digen (bede). Germ. tbeB- <>) tb2B- tb2B- (-gg- i Prces. er tilkommen For
dobling foran -i-); fergerm. taBb- neppe til at finde.
tik-tak, primairt Onomatopoieticon.
til; ligl. sy., nst., e.; se under Tal. — Gram. 8 123. e.; 105. e. (tilbage,
tilhaande. He.). Opr. styrede til altid Genitiv. — tilfreds : Gram. 8 108. a. —
tilbe r lig se burde, tilforu : tabt Adj. foru (gammel), Astyd til fjern (s. d.).
Tillid se lide. tilpas se Pas.
Tillie (nu tun antikt); gd. "Thilie (Gulv), gsv. Thilia; nst. nu Tilja
(Planke); t. Diele (Gulv He.); germ. tlrel- (l); fergerm. tal-; i det uddede
PreuSsist citeres taluB gedielter Bodenraum; ind. tala- Flade; „altirifch tal2m
3: terra»; lat. telluB Jord.
Time (ii); ligl. gsv. (nu timme), nst., e.; Rod vel som i Tid (s. d.); det
betyder opr. Tid.
Tin (ht. Z-), gammelt, neppe indfedt, i Germ.; hedder i Irst tinne. Ikte
oplyst videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
