Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Tind(e); nst. Tind; sy., plt. Tinne; plt. Tint, Pl. -de, ght. Zint; ht.
Zinnc (Zinte, se Sinke). Aflyd til Tand ikke umulig; cf. tillige Tlln(d)e He.
Tinding, gd. Thinning; sy., nst. Tinning; antages almindeligvis at vcere
corrumperet af
ifelge gsv. Thynning, nst. Tunnvange, Tynn
vange (o: Tyndkind) , plt. Dunni(n)ge (ii?). Vocalen i (ogsaa gt. Thinnong)
er da besynderlig; og Tyndvange kunde tcentes at vcere Omfortolkning.
tindre se under Tan(d)e. — Tine se Tende.
Ting, gd., gsv., gnst. Thing, Neutr., som i D. endnu i Bet. Forsamling
(Thing); e. tning, t. Ding (Dienstag : Dinges-tag 3: Thingdag); germ. td>nB-:
Aflyd til tung (s. d.); vel opr. stor Sag, stor Forsamling, egtl. ’Vegtig’,
’Massiv’. Forgerm. tanBn- (el. t2nk-), s„lnnggrammatist" : af got tbN,B Tid!,
og dette — tempuBl). — Derivata : tinge, betinge, Tingest. Alting :
Gram. 8 178. 2. ’Tingstnd’ se -sted, stette.
Tinte : it. tint2, — Tinte i Flest?; om samme Ord?; sy. dog «lynt.
Tip (PP), Variant til Top; cf. Tap. Tip oldefader He.
tirre; nst. tirra, terra, „ogsaa i en anden Form terga, holl. teigen, plt.
targen, ht. zergen"; terge (cc) findes ogsaa i celdre^ D. Om tirre er — ht.
zerren, og terge da har gutturalt Suffix hertil?
D. Dial., celdre d., fy. Tiisdag, nu i D. forvansket til Tirsdag, skjennes
at vcere Laan af nt. Ti(w)esdach — a. f. IttveB<li«B (nu e. ’luesllav), ght.
Ziestac; germ. Oversoettelse af ckieB Klarttt; uorvagiseret : Tyysdag (Genitiv as
Tyy-r). Germ. ’liu-, germ. Aflyd af fergerm. vjau- : ind. vjau-8 pita, 2«v3
s?«?^j,, lat.
(for Hou-piter, cf. .loviB -ve, „oscisch Njovoi» ; mod „jung
grammatisch" Theori om „indoeuropceistt e>).
tiske — ht. zischen; Onomatopoieticon.
Tit el : lat. tituluB, gj. T.
Tist (se Molbech; ncesten glemt); cf. nst. Tiist (Trevl, Splint); sy. Dial.
Tiste (Rem).
titte; ligl. sy. titta; med Interjection tit!; vel opstaaede i Tale til Born;
falde sammen med Barneudtale af kitte, kik!
sTiur, Tidur er nst.; gnst. TH-; sy. tMer; lat. tetrao; ?n?^j,n? Fasan.
« i Iste Stavelse mod „junggrammlltisch" Lcere om „indoeuropceistt e>).
tjadre, med det hyppige d. Indstnd j, forhen tadre, plt. tateren.— tjatte
er en lignende Formation.
Tjaus — sy. tals; Herkomst fra det nu vel fnart glemte Tave ligger
udenfor vor Bevidsthed; dette med a af aa? (cf. lade. Krage, He.) : cf. nst. Taag
(bl. A. Rodtrevl); dog vcetter fy. t Tvivl. — Tjeld se Telt.
tjene; gd., gsv. thiane (-a); nst. tjena, teena, gnst. alm. thiona; plt. deenen;
holl., ht. dienen. Germ. vel tbiu-anan; got. tdiu3 Tjener. Fergerm. tau- tu
svulme, have Magt; passivt : vcere Magt undergiven : N"^«,c Svulst, niv^
stcerk, lat. tueor beskytter. (Se Tommel, tydst, te). sHeuferelfen af tjene, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
