Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - ud ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
(Vcedste); nst. Hum (isl. u) : merk Luft. sPrcefixet her maaste gd. ov- : altfor?).
— uhyre, Laan af plt. un(ge)huure (iiii), ht. ungehener (vild, uhyggelig) :
„mittelhochd. gehiure : sanft He., sichere Beziehungen ansterhalb des Germ.
fehleu". — Ulrndt se Krudt. — Ukvemsord, Omtydning af fordums Uquoe
densord, af kvoede. — Uleilighed se beleilig, ligge. — Umag(e) se mage. —
uryggelig se rygge. — Ustyr se styre. — uterlig, se Sir (Zir). — Uty(d)sle
se ty. — uvan se Vane. — uvildig se ville.
ud, ude, uden, gd. uut. uute. uuten; almengerm. (e. nu out, holl. vit, ht.
aus). Germ. ut-; forgerm. vel- : ind.. ut-tara- evre. v<l?-ej,<>3 senere. — Deriv.:
yde: germ. ut-i-an, nst. yvta; plt. uuten (vit); ydre (yder-), yderst (Gram.
8 103. b.); yttre, (t ved Fordobling foran r beskyttet mod at blive til d); nst.
vytra; Plt. uuteren (itii), ht. iiustern. — udvendig : plt. untwendich : weudeu.
— udvortes, se indvortes.
Uge, gd. Ute; nst. Vita. Veta (sy. nu veeka); plt. Wete, ght. Weche, a. s.
got. v,’iko; bet. opr. anordnet Stiften (got. Bibl. L. 1,8 Buchinocla in
>v<Kon Kun^tt Biuis forrettede Prcesteembede i sin Skiftes Orden, ?n^«,), altsaa
det Samme som lat. viees, hvoraf det vel er Laan (i Militairtjenesten); senere
betegnede det specielt Semil (vel egtl. reglemeuteret Stiften i Rotjeneste). samt
IDllgestiden (vel egtl. ugentligt Tjenestestifte).
sT. Lingvister ville nu for
Tiden regne det for germ., af Rod som vige, s. d.).
Ugle; sy. N33la; nst. Ula, gnst. Ugla; g. e. og gt. nden -g- : Unte, Inwel,
Uwila. Lat. ulula, ululare. Onomatopoii tydelig; strenge Lydovergange mindre
ventelige. — ’Ugler i Mosen’ ?: mod rimelig Forventning tilstedevcerende,
vansteligt synlige Fjender af Vcesener i Mose, som Froer, Fugle (der i Dyre
fabel tunne tcentes at advare hverandre herom). „Vgler" og P. Syvs „Ulve"
ere klodsede Forbedringsforseg; snarere kunde man have tyet til sy. Dial.
Ul(v)a3: Rovdyrhule, Roevebo, hvis faadan lan findes i Mose. sTankeexperiment :
Mose Variant for Maase (?: Mange), der er bevaret i Sy., Nst. : tcentelig
Fabel om Ugle jagende, i Mose, i Maageham?). — uglesee, vel for et celdre
"vgles — sy. Dial. Yglas, nst. vgla (glo som en Ugle) (uglesect er, ialtfald i
nuvcerende Anvendelfe, ikte Eet med fordums ulveseet; cf. Molb. Gloss.). —
„Uglspil" gjengiver Eulenspiegel (cf. Spilfegtcri).
Uhr : lat. nora gj. t. Uhr.
Uld, gd., nst., sy. Ull; t. og e. W-; germ. notta; got. staves wull»; for
germ. >v-l-n-; cf. lat. låna, vlllus; ind. urna. — at ylde op; nst. ylla.
Ulk (Fist)?; ligl. nst.. sydsv. Dial. — ulme; nst., sy. Dial. ulma. olma, i
flere Betydninger; se olm. — „Ulmetrce" i dgl. Tale er af lat. ulmus gj. T.;
indfedt Form er Alm. nu Elm (glemt P. 49).
Ulv; ligl. sy., nst.; t. og e. Wolf; got. null-s. Germ. >vgll- (u); findes i
Germ. ogfaa med -3- : isl. vlg-r Ulvin!??. Fergerm. med -p- og -K- : lat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
