Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - und- ... - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
lupus (for vl>), >?.v>t<,3, He. (-K- vel oprindeligere). (Phonetistt passer Ulv dog
bedst til lat. vulpeß Rcev, der blot felger en anden Declination).
und- contraheret af gd. unden ( — ht. nu uuten ; opr. nedefra) ; Ex. und(en)tage ;
benyttes nu mest til Overscettelfe af det helt forskjellige og übetonede plt. unt-,
-ent, ht. ent- (betonet ant- : Gram. 8 109; cf. «vn), Ex. undgaa, -fly, -sige,
-se; undvcere er omdannet as undbcere (entbehren, fordum „stoertt" Vb.; „ob
zu båar?"; ganske vist af beran : boere, og da opr. styre fra; cf. e. be(a)r i
Bet. styre; forhen ogsaa cendret til ombcere). — under, almengerm. (ht. nu
unter); germ og got. uullar; svarer i Bet. til lat. lntra (Labial for Dental?);
i ind. aomara, nedre, mangler -n-, — underdanig: plt. underdanich — ht.
unterthllnig (af gedan, gethan).
underfundig fe fyndig, underlegen :t.
Part. (ge)legen. underrette, Overfcettelse af unterrichten. Undersaat: Plt.
Under-Saate (’der sidder under’), underscetsig ht. undertiden er plt. : Tiden
Dat. Pl.; -en opfattet forn Artitel.
unde, gd. "unne, iek ann (conjugeret forn tunne); sy., ust. unna; gt.
gi-unnan (nu gonnen; se Gunst). Germ. 2nn- unn- med en Assimilation (cf.
am-are?
venlig).
undre. Under; fy., nst. undra, Under; e. og t. med w- (Ordet mangler i
Got.); germ. >vun<l-, congruent med Rodform af vinde, vende <-r- iterativt?
ofte vende sig for at se?). (Nogle dele xvun-ltran-; Nogle antage Laan fra
Celtist, cmforende et «gxvvnckra^ erbleichen, erfchrecken. erstaunen").
ung; ligl. sy., nst.; t., e., got. jung; antages contraheret as et germ. juv’ai,Ba-,
cf. lat. luveneus af juvenis/ ind. suwan-. — Ing ting.
ur-, Prcefix (Urtid He.), se Aarsag (Gram. 8 100). — Urhaue og Uroxe.
vel Laan af plt. Uurhane, Uurosse; ht. nu Auer-; for t. Bevidsthed combincrede;
opr. maaste forskjellige. Fuglen hedder nst., sy. Orre (’Aarfugl’); men om
dette er indfedt og uforvansiet. vides ikke; Romernes uruB (Oxen) sagdes at
vcere celtist. (Übestegtede med Prcefixet).
Urne: lat. urna, gj. T.
Urt; ligl. nst.; gfv. Irt (nu ort); a. s. ort^earcl, e. oredarll, got. ortiBar6-s,
Urtegaard, ortja Gartuer. Maaste germ. >v- bortfaldet, og Ordet opr. Eet med
got. vort-8 Rod, e. -«urt Urt, ht. Wurz (Urt), hvoraf Gewiirz, Wurzel; germ.
>vgrt-, forgerm. xvarlt-,
fe Rod. — Bryggernes ’Urt’ (Dlurt), e. wort,
ht. Bierwitrze, stulde ifelge nst. Ntr. Vyrt(er), isl. virtr. sv. Masc. vort, vcere
et scerstilt Ord, muligt Aflydsform.
u(s)sel; gd., nst. u-fceoel (se salig); gsv. usal (nu usel). — Nst. har tillige
vesall, gsv. voesel, vasel, med Bet. tynd, ynkelig, hvori Nogle tåge ve- som
Prcefix; cf. dog ght. wesel (welt, matt), der herer til verwesen.
Vaaben, gd., nst. Waap(e)n (sy. nu våpen); nt. Waapen (a. s. N); ght.
Waafen (nu die Wllffe); germ. >v2p-n- (got. e); fergerm.
neppe til at finde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
