Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - vride ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
vride (ii) (gd. Ipf. Pl. wride. Part. wriden); fy. vri«la, nst. (v)riida, ght.
-tiden, e. nritbo. Germ. nritb- nraitb- nritti- (ilke -6-, ifelge a. f. Part.
fergerm. nrai-t- nri-t-. — Form nraitb- : vred, nst. (v)reid, plt.
wreed (fordreiet, krum. vred), e. nrotn. — Form nritlr-: vrikke, vriste, Vrist,
Del og vrisse (el. for vredfe?).
Vrimmel, vrimle synes isoleret. T. har wimmeln. — vrinste; nst. Simplex
(v)riina (v)rein; ogsaa sy. Dial. — vrippe? — vrcele se Vraal. vrcenge
tt vrang.
vrovle, fer vrevle (Gram. 8 59); Dial. ogsaa vravle, sydsv. vravla (gjere
uordentlige Bevcegelser He.); nst. ravla (vrevle).
Opr. sno fammen? (se
Molbech).
Vugge se veie. — vule. Vuling (maritimt) : holl. noolen (u) — ht.
wiihlen. — Vunde : t. Wuude, med gewinnen, winden, af Rod nan-; gd.
indfodt Form : Und.
vurdere se vcerd. voe bue se Vaaben. voede, Vcedsle se vaad. Flere
vce- (Vcelt, Vcerst, Vcegt, He.) se ve.
Vcrd(d)er; almengerm.; e. netber, t. Widder , got. og germ. nitbru-8 <e)
sorgerm. nat- i ind. natBa Kalv, lat. vituluB (maaste egtl. aargammel : nat
Aar, se ifjor).
Vceg (gg), gd."Wegg (e- cf. Gram. 8 72), fy., nst. Vegg (nst. Pl. Veggjer),
got. n2llchu-8; -lill’, -88- phonetist Udvoext foran -i-. Kan here til Rod N2i
ni- (som i Vidie), og da opr. betegne Grenefletning.
Vcege; gd. "Week(e); sy. veke, nst. Veik; celdste ht. Wioh. nu Wieche,
Wicke; e. niek; anomal Lydcorrespondents; tyder paa Laan etsteds.
Vcegelsind; fordums at hvege. gd. "hwite; sy. Dial. hveta, Hvittet (en
Upaalidelig); nst. nn tvika (rokke).
(..Vceger"?, maritimt, se Molb.).
vcegre af plt. weegercn — ht. weigern, „zur Wz. nig- tcimpfen". — Vce gt er,
vcekke se vaage. vcek se Vei. Vcelde, vceldig se Vold.
vcelde, Vceld, samt Vcelling (bedre med e); gd. welle (toge); nst. vella vall
(trans. Ipf. vellde); e. nell; t. Welle (Belge), wallen; -ll- af -ln-?; se olm.—
Samme Nod nal- med Suffix germ. -t- : vcelte (bedre med e); nst. velta valt
<trans. Ipf. vette; d. nu vceltede : Gram. 8 180. ck.); ht. Walze, wcilzen (heraf
Haandvcerteres „velse"). Nst. vala (rulle; cf. Ol); lat. volvere; e^<^ krum;
rud. nåla- Hule; He.
vcelge se ville. — vcelig af plt. welig — ht. wohlig (i Velbefindende). —
vcelsk (e) se Valland, vcemmes se vammel, veen se vente. Voenge se
Vang. voenne se van.
vcerd, Vcerd; almengerm.; e. nortn (ht. nu anomalt -t : werth); germ. og
got. ner-tb-; fergerm. nar-, som i våer, vcerge. — Romaniserede : Vce r di
vurdere, fer vurde, opr. wirdhe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
