Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - aardele ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6 aardele —
/ Skieppe Korn, Siællandsmaal, 12 Aarbiller for en Tønde
Hart-Korn.)
”Aarbiller er udi Skaane en Landgilds Post, oc er det brede Jern,
som brugis i stedet for Ploug Jern paa de smaa, der brugelige Plouge,
kaldis Aarer.” Ar. Berndtsen. ib. p. 103. (Ivf. Langebek om de Norske
Biergværker. S. 227.) Ordet, som ikke findes hos Ihre, maa vel have sin
Oprindelse af Isl. Ardr, en Plov, og Bildr, Piil, Spyd; der ogsaa bruges
om Aareladejernet. (Biørn Halvorsen.)
aardele, s. ordele.
Aarebænk, n. s. Forhøining paa Rælingen, hvorpaa Aaren ligger,
naar man roer: Scalmus. (Vocabulorum var. expositio. 1576. p. 87.)
Aaremaal, et. I ældre danske eller norske Love: en Tid af tre Aar
(som i de norske Love var bestemt for de saakaldte Tagemaal
eller Fæstecontracter; efter hvilken Tids Forløb Leilændingen skulde
fornye Fæstet ved en Kiendelse. Christ. IV. N. Lov. Odelsb. C. 12.)
”Kirckeverger giöre huert Aar i Danmark, oc huert Aaremaal i
Norge ... Rede oc Regenskab.” Christ. IV. Reces. 1643. I. 4. Art. 17.
(I en Dom af Christian III. 1537 forekommer derimod Aarsmaal;
neppe dog netop om tre Aars Tid: ”Ephter then Ordinansse oc Skickelse,
som vor kiere Herre Fadher therpaa giort haffuer, at ingen Byndergodtz
maa saa udsettes till Pandt paa Aarsmaale.” Rosenvinge Udv. Domme.
II. S. 11.)
Aaresild, en Afgift, som de, der begave sig til Fiskerleierne, for at
drive Strandfiskeri (især Sildefangst) paa de sædvanlige Tider af
Aaret, maatte erlægge til Kongen (fordi denne Afgift beregnedes
til et vist Antal Sild for enhver Aare, som Fartøiet førte).
”Udi dette Aar (1539) bleff Aaresild paalagt, een Oel aff huer Aare
paa Baaden.” Hvitfeldt. II. S. 1511. ”Thenne aaresiild, som edhers
nodis wndersotter ij the andre kiöpstæder her ij landeth (Skaane) haffue
bewilged och samtiöckt edhers Nodhe.” (Et Brev af Axel Brahe og Trud
Ulfstand. 1540. G. Arch.) ”Alle udlændiske Kiöbmænd som forne
Sildefiskeri besögendes vorde, skulle ligge udi vor Kiöbsted Marstrand ... og
der skulle de udgive til Os og Kronen deres Aaresild, som er 4 Wol
af Aaren, og 2 daler af Læsten til Told af den Sild, de ud af Riget
förendes vorder.” Kongebr. af 12. Jun. 1561. (Ivf. Histor. Tidsskr. V. S. 65.)
I en Dom af 1591 forekommer Aaregield, som formodentlig er samme
Afgift. Rosenvinge. IV. S. 290. ”Stranning, Aaregield, Wrag och all
anden Rettigheedt, haffuer af arildz Tid ligett till Lundegaard.”
Aareskifte, n. s. (Aarerad.) ”Galei, met tuende Aareskifte: Biremis.”
(Matth. Pors Nomenclat. Rom. 1594. p. 150.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
