Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - aarkeløs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— aarsage 7
aarkeløs, adj. Egentlig: magtløs, evneløs. (Isl. orka, formaae.)
I ældre Dansk: ørkesløs, uden Syssel (ledig).
”Hand gick siden vd .... oc fant der andre staa aarkelöse.” Corvini
Postill ved Rosæfont. (1539.) I. 49. ”Jeg will oc meget heller gaa
orckelöss, end höre predicken.” (1543.) C. Huberinus om Guds Vrede etc. f. 38. p.
Aarkeløshed, n. s. Ørkesløshed, Lediggang. (Then) ”som stæder
seg inghen aarkelöshed.” Er. Roterod. en christen Fyrstes Underv. v.
P. Eliæ. (1534.) f. 22. b. ”Driff hannem til arbeyde, at hand gaar icke
aarkelöss; Aarckelösshed lærer meget ont.” Bib. 1550. Syr. 33. 39.
”De elskte mere arbeid, end Aarckelösshed.” Vedels Saxo. 1575. p. 138.
(jvf. p. 200. 530.)
aarledags, adv. tidligt paa Morgenstunden. ”Aarledags skal ieg
wære beredt till teg oc oplyffte myn öghen.” Fr. Vormordsen.
Dav. Psalt. (1528.) Ps. 5.
aarlig, adj. (af aarle) tidlig; forekommer hos H. Taussen. ”Det
aarligste aff dyn förste iords gröde.” 2. Mos. C. 23. (1536.)
Aarsag, Aarsage, n. s. Undskyldning, Forsvar, Retfærdiggiørelse.
[Egentlig: Orsage; ligesom Orfeide; s. dette Ord; men
Skrivemaaden Aarsag og Aarsage er næsten almindelig. I H. Mikkelsens
N. Test. af 1524 findes dog: orsage, uorsagelig, m. fl. Gl. Sv. Ursak.]
”Görer eders aarsage for hende, (Gierningen, som man beskyldes for)
eller verer hende bekende.” Jertegns Post. 1515. fol. 135. a. ”Thi beder
ieg dig, at du gör min aarsage for din herre.” 158. b. ”Her duer slet
ingen Aarsage.” En Ps. af Alb. Hansen. (H. Thom. Psalmeb. 1586.) Deraf:
Aarsagsbog, n. s. En Bog, der skrives for at retfærdiggiøre
Nogen; et Forsvarsskrift. ”Foruden Blysel skriffuer han vdi sin
Aarsagsbog imod vor Naadige Herre.” Hvitf. Christian II. 4to. p. 337.
aarsage, v. a. undskylde, retfærdiggiøre. [Gl. Sv. orsaga; nyere:
ursäkta. Gl. T. ursagan. Graff. VI. 102.]
”Bortæuærendes broder orsages foræ siugdom.” St. Knuds Gildeskraa.
§22. K. Archiv om d. Gilder. p. 117. ”Men den vanwittighed kunde icke
aarsage dem for gwd i hiemerige.” Jertegns Postill. 1515. 143. a. —
”Oc all theris wlydelse or sage the medt then Euangeliscke frijhedt.” P. Eliæ
Svar til Hans Michelsen. 1527. f. J. 1. b. ”Vi kunde off icke aarsage.”
(En Ps. af Arvid Pedersen. tr. 1533.) ”De ere der met icke aarsagede.”
Bib. 1550. Viisd. 13, 8. (entschuldiget. L.) ”At dylæ oc orsage
synden.” Taussen. Christi Passions Hist. 1539. b. — ”Han hade sielff derfor
orsaget (frikiendt) hannom hoss Jöderne.” sst. 36. b [aarsagelig, adj.
som kan undskyldes. H. Taussen.]
aarsage sig, undskylde sig. ”Engen aff dem som aarsagede sig, oc
icke vilde komme.” Jertegns Post. 159. p. ”Hwer aarsager sig nw naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
