Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - aarsage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
8 aarsage —
han gör ilde.” ib. fol. 159. p. ”De begyndte alle effter huerandre at
aarsage sig.” (Taussen.) ”Hun aarsagede sig, oc sagde sig at vere
endnu for vnger at gifftis.” Vedels Saxo. 1575. S. 48.
aarsage, adj. uden Skyld, skyldfri, sagesløss. [Gl. Sv. ursaker.
Isl. osekr.]
”At mæle then, ther secthet wor, angherlös oc orsaghe for the
dele.” J. Lov. II. 9. ”Thi at hans Broder vor aarsage y then Sag, och
döde enn erlig Manndh.” (1552.) Rosenv. Udv. af Domme. I. 203.
aarsage, v. a. give Aarsag og Anledning til, foraarsage. [Isl.
Orsök, causa; orsaka, causam dare.] ”Saa frembt vi icke skulle
aarsages till at lovgiffue bönderne her effter at seyle som tilforn.”
(Christian II. Privileg. f. Kiøbstæderne. 1516.)
Aarsdag, en. I Bib. af 1550 for Fødselsdag: ”Herodes giorde ...
de Ypperste i Galilea it Gestebud paa sin Aarsdag.” Marc. 6. 21.
(C. Pedersen har: ”Paa den Dag, som han vaar födt.”)
Aarsmesse, n. s. aarlig Siælemesse for Afdøde. (Aartid.)
”Thee Aarsmesser i Stillinge Kircke, som Jens Persson oc Hvstrv
stictede.” Dipl. af 1533.
Aarspenge, n. s. pl. vis aarlig Løn, Understøttelse, Naadegave, e. d.
”Konning Erich gaff dem Besolding och Aarspenge, men bleff ilde
lönt derfor.” Hvitfeldt. 4to. 2. Part. Contin. S. 170.
Aartid, (Artid) aarlig Siælemesse og høitidelig Gudstieneste til
Erindring om en Afdød, som holdes paa en bestemt Dag:
anniversarium. [Isl. áärtid (Tidir, Fest, Kirkehøitid.)] ”Oc scal göres
wor fathers, oc wor forældræs, oc wor artiid hwort aar.” Dipl.
af Dronn. Margrethe. 1396. (Ivf. Artid. D. Dial. Lex. S. 19.)
”Thettæ scal göres til fornempde Drotning Margrethæs fathers oc
hennes egin Arthiith, een huort aar.” Dipl. 1396. (Suhm. Danm. Hist.
XIV. 610.) Ligeledes: Aartiith. Dipl. af 1407. (Udv. D. Dipl. S. 332.)
”Tesligeste skulle wij hollde trenne Aartiidt hwert aar, then förste
Mandag nest efftir Domin. Reminiscere,” o. s. v. (Doc. af 1513. Vid. S. Skr. VI. 47.)
Aartidebog, n. s. den Bog i Klostre og Domcapitler, hvori Velgiøreres
Navne og Døbdsdag, paa hvilken deres Aartid skulde holdes, vare
optegnede. (Necrologium, liber daticus, liber mortuorum.)
”En Artidh, som Kanicke skulle holle meth Messer och vigiliis .... paa
huad tid som hand indskriffues i Aartidheboghen at hollis.” (Dipl.
Kiøbenh. 1464.)
Aartidsdag, en. Den Aarsdag, hvorpaa en vis Aartid skulde
holdes. (Dipl. af 1411. D. Mag. IV. 323.)
Aas, n. s. var tilforn, under Markfællesskabet, Benævnelse paa de enkelte,
særskilte, eller i en vis Retning gaaende Marker, som tilhørte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
