Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Aas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Aastund 9
By, og hvori enhver Bymand var tildeelt eller tilrebet sin Jordlod
eller Slade. (s. dette Ord.)
”En Aas er en Part Agerland, eller en temmelig Deel Agre af en
”Bymark, som ligge tilsammen, lige jævnsides op til hinanden, strækkende
”dem een Kaas udad; og efterat saadanne Aaser ere meget underskeed-
”lige af Störrelse, Höide og Frugtbarhed” o. s. v. Ar. Berntsen. 3. B. S. 450.
(s. Aasgang. D. Dial. Lex. S. 6.) 5
Aas, forekommer i Almindelighed i den Gl. D. Bibeloversætt. for:
Aadsel og Liig. (s. Glossariet S. 583.) f. Ex. Döthe oxens aas.
2. Moseb. 21, 36. Aas, morticinum. Vulg. 3. Moseb. 17, 15. (Dog
ogsaa: Aas ællær ligh. 4 Moseb. 19, 13.) Aes, Aadsel. Hr.
Michael. S. 179. [Angelsax. Æs. Ivf. As: Ihres Glossar. I. 115.]
Aasted, et. 1. Grund eller Sted, hvorom der handles eller tvistes
i en Retssag. ”Jens Lauritssen, oc the paa hans Vegne, brugte
thet Aastedt met Tornhug oc andet.” Dom af 1543. (Rosenvinge.
I. S. 75.) ”Dog vor ther icke bemelt .... nogen af thesse
besynderlige Aasted.” sst. S. 76.
2. Et vist Sted, en Grund i Almindelighed. ”Disse Lande oc
aasteder.” Hvitfeldt. ”Findes og samme Marhalm .... som er
’groet paa fornævnte Aasteder hos nogen.” D. L. VI. 17. 29.
Aasting, n. s. et usædvanligt Ord, der maaskee bemærker: Opmuntring,
Tilskyndelse, Nøden. ”Huo then annen affbiuther meth aaftingh,
eller met annen innæn sælschapet, vtæn aldermanns oc schafferns
mynnæ.” Gildeskraa. XV. Aarh. (Ny D. Mag. VI. 55.)
Ordet, mener Rosenvinge, ”lader sig vel forklare af det Isl. at stinga
at einum, instigare aliquem, suggerere aliquid alicuij; da
Sammenhængen synes at vise, at det er en Opfordring til at drikke, der menes;” og
saaledes kunde Stedet forklares ved: hvo som besværer den Anden over hans
Kræfter med Opfordring til at drikke. (Ivf. afbyde, og Noten l. c. samt
Odense Kiøbmænds Gildeskraa. Suhms Saml. I. 1. S. 33.)
Aastrøm, Aaløb; Løb eller Strøm, som dannes ved en Aa. ”The
haffue grandskitt Marckeskiell emellom Hesslebierg och Adzertorp,
Skouffskiell, epther gamle Oldinge widne ther udi Herrethit, y saa
maade, att Marckeskiell war Aaströmen y Söen (igiennem Søen ?)
och indthill Bögissagger Becksgang.” Dombrev. 1587.
(Rosenvinge. IV. S. 105.)
Aastund (Astund), n. s. Higen, Attraa, Begierlighed. ”Hun fyck
saa dygær astundh at ædæ thæn sruct.” Lucidarius. (Brandt.) p. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
