Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - aastunde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
10 aastunde —
aastunde, astunde, v. a. stunde, stræbe efter, eftertragte. (s. adstunde.)
”Wærldzlik thyng, som nu mæstædeel af allæ astundes.” (Cod. Reg.
1390. 4to.) ”Thet som wij aftundhæ oc begerer.” (1488.) Cod. R.
1586. f. 20. a. ”astundæ werldens lön.” sammest.
Aastundelse, Aastunden, n. s. Attraa. (s. Aastund.) ”Hælligh
aastundelse waxær af bidhen ok dualæ.” (Af Forventning og Tøven,
Dvælen.) Cod. R. 1390. ”The som al sin kærlikhet ok astunden
haffuæ til hymmerighes.” sst. (Aastundelse. D. Breviar. 1497.)
aastunden, adj. verb. higende, begierlig efter. (s. adstunde.) ”Swa
girig oc aastundhen war hun at fanghe karskhetz nadhe.” (1488.)
Cod. R. 1586.
Aasyn, n. s. 1. Paasyn. ”At meg offuergaaer Gutz plage, alle
mand till aasyn.” P. Eliæ. (1526.) ”Udi Folkes aasyn.”
Taussens Post. (1539.) Sommerd. 59. p. — ”Jæc haffwær oc giort
vnt i thin aasiön.” — ”Myn sorgh ær idælig i myn asiön.” (Dansk
Tidebog; 15-16. Aarh. Cod. Reg. 4to. nr. 1613.) Lustelikt til
Asyn. (aspectu delectabile.) Gammeld. Bib. 1ste Moseb. 3, 6.
2. Lovligt Syn, Synsforretning. (Ivf. Skaanske L. V. 13. VI. 2.)
Forty ath ther ær skellygh asyn gonghet paa garne (i Slutn. af
Brevet ”garæne”), som skadhen ær aff komen.” 1473.
(Landstingsvidne af Falsterbo [ɔ: Falsters] Landsting.) ”Tha skal then,
som paaklager, mue tage Aasiun.” Christian III. Reces. 1558. § 14.
”Dandemænd til Aasyn” ɔ: Synsmænd, Aasynsmænd. ”At han sculle
haue Dandemen til Asyn, om swa war i sanningen som han kert (kæret)
haffthe.” Et Tingsvidne. 1557. (P. Oxe’s Levnet ved Ryge. S. 7.)
Aasynsmand, n. s. Synsmand; Grandskningsmand, Voldgiftsmand
i Jord-Trætter og Markeskielssager. ”Tha wore wi bethne oc
tiltaghne wether ærligh oc welbyrdigh man Her Maghwens ebbeson Riddere,
oc mester Anders smeth, burgere i Köbendhaffn til beggis theris
Asynsmen fore theres iordhe skyld, som samen ligge wedh östre port.” (Dipl.
i Kiøbenh. Raadstuearch. 1472.) ”Tommas Jenssen Ridefogit paa
Aalholm haffuer i dag inden tinge fremesked wiij wuildige Aasiunsmend”,
for at syne og besigte fire Bønders ”skoffue, Enemarcke (sic) og
marckeskoffue”; hvormange Sviins Olden de kunde taale at fede, naar Skoven
overalt bar fuldkommen Olden; desligeste ”at siune og besigte deris
fellidtzskoffue, huor mange Sviins Olden de med Rette bör at haffue.” m. m.
(Tingsvidnebrev fra Musse Herred. 29de Mai 1623.)
Aasæde, et. I det ældre Lovsprog (og særdeles i Norske Love)
Gaard, som Eieren beboer (Sædegaard). ”Dog er Enckers
Aasæde oc Rettighed i alle Maader her med uforkrenckit.” (Christ. IV.
„”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
