Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Adelslot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
16 Adelslot —
hæredes aut successores primi tradentis possessoribus consensu acta
confirmabant. Illa vocatur Athelskiöthe; hæc vero Skiöthe nominatur.”
Diplomatar. A. Magn. I. p. 323. (Erempel paa et Skiødes sildigere
Stadfæstelse og Fornyelse fra 1174. sst. p. 36.)
Adelslot, n. s. Hovedbygning, Hovedgaard (corps de logis) ved et Slot;
den egentlige Borg eller Slotsgaard indenfor sammes Befæstning.
(En usædvanlig, men analogisk rigtig Benævnelse. Jvf. det gamle
Forborg, om Udhuse, Stald- og Ladebygning med sin Ladegaard,
m. m.) ”Eptherdi nu icke bevises, Jacob Pedersönn oc Niels
Kock at haffue stegit Adilsslottet eller diss Vern eller
RBefestning.” .... ”Mens eptherdi sorne 2 Karle haffuer sredlös Mand
epthersögt ved Randershuus neden for Adilslottetz Graffue oc
Vold.” En Viborg Landstingsdom. 1570. (Rosenvinge Udv. D.
HUI. S. 113.)
Adelstævne, n. s. Almindeligt Stævne eller Møde (f. Ex. i Gilderne).
Saaledes forekommer Adelstævne (og Allstævne) undertiden i
samme Bemærkelse som Adeldrik eller Adelgierd. (s. K. Ancher
om d. Gilder. S. 95.)
Adelting, n. s. ”Danehof eller almindelig Herredag.” (Hvitfeldts egen
Forklaring.) ”Fanger hand icke der ret, da tkal hand skiude sig
til Adelting; som kaldis Rigens Raad.” Hvitf. I. 412.
Adeltorv, n. s. Det største, almindelig søgte Torv i en Kiøbstad; og deraf
nom. propr. (ligesom Stortorvet i Stockholm.) Saaledes nævnes
i Landskrone 1538: ”En theres Gaardt ligendes paa Hiörnett
Vesten nest op till thet Strede, som löffuer fra Kirckegaarden oc
indt paa Adelltorgett.” Rosenvinge Udv. Domme. II. S. 67.
Adelvei, n. s. almindelig Landevei; Hovedvei. ”Wilt tu hær gaa at den
rette adelwey, och intet tage fra Christi werdskyld.” Corvini Post.
ved P. P. Rosæfontan. 1539. II. f. 2. ”At spilde Adelvei.” Vald.
Siæll. L. II. SO. (I Christ. II. Ordinants, 1522, c. 72, er Overskriften:
”Om adelfare veyge fore Kiöbstederne.” Rosenvinges Udg. p. 110.)
Adelvildt, stort Vildt, Hiorte. (s. Høidyr.) ”Ingen .... skulle
here epther uti trye samfellde aar ikke lade skiude, slaae eller
uptage nogen Adellvilldt, Hiorte, hyndne, hyndne Kalffue eller
nogen anden adellvilldt.” (Forordn. af Frederik I. 1532. D. Mag.
IV. 286.) ”Krybbeskytter, som pleyer att ligge paa Skoffwe oc
andenstedtz att skyde oc ödelegge Adellvilldtt.” Christian III. Reces.
1537. c. 26 (Rosenvinges Udg. S. 188.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
