Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - adlyste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
18 adlyste —
adlyste, v. a. have Lyst til, attraae, begiere ”Manckth ær thet,
then Sywge atlöster.” P. Lolle. (Nyerup. S. 373.) ”Mangen
laster det han adlyster.” P. Syvs Ordspr. I. 487. ”Det man
adlyster kommer ikke for snart.” sammest. I. 295.
adnøie, v. n. være tilfreds, fornøiet med det opnaaede, erholdte.
”Megh oc myne arffwinghe ære swo fwlleghe fwlt for alt thette
forscreffne alle redhe scet och giort .... swo at meg fwllelighe og
wæl atnögher.” (Dipl. 1392[2?2] i Esroms Klosterbog.)
adsee, v. a. see paa, ændse, agte paa. (respicere.) ”Thw skalt ikke
athsee hans anlath.” Gammeld. Bib. 1550. 1. Sam. 16, 7.
(”See ikke til hans Skikkelse.” Bib. 1550.)
Adskiel, Adskil, n. s. Forskiel. ”Saa lenge som arffuingen er barn,
Da er der inted atskill mellem hannem oc tieneren.” C. Pedersen.
(N. Test. Galat. IV. 1.)
adskille, v. a. afgiøre, paakiende (en Retssag). ”Och huer Dag söge
samme Domhus, til saa lenge alle Sager tage Ende och attskilde
ere.” Christian II. geistl. Lov. (1521.) c. 43. ;
adskillig, adj. 1. forskiellig. ”Adhskillighæ embedher och gudz
gaffwer.” H. Taussen. 1529. ”Lycken er mangfoldig, adskillig oc
omskifftelig.” (Reinike Fos. 1555. f. 156. b.) 2. uenig, splidagtig.
”Men Menigheden i Staden bleff atskillig.” (”spaltete sich.” L.)
Bib. 1550. (Ap. Giern. 14. 4.)
Adskillighed, n. s. Forskiellighed, Forskiel. ”Ther er inghen
adhskilligheedh emellom thennum.” H. Taussen. 1529. ”De skule
haffue atskillighed paa deriss klarhed, ligeruiss som en stierne
skin clarere end i (en) anden.” Jertegns Post. 1515. f. 125. a.
Adskrig, n. s. Udraab, Anskrig. ”Bertill Hanssön besönnderlig skulle
haffue stunget itt Spiud i Iordenn och giort Atskreg, at huem som
ville hannom eptherfölge, skulle ligge enn Haand paa samme
Spiud.” En Viborg Landstings-Dom. 1558.
adstadig, s. astadig. (A. Vedel bruger det for: bestandig, fast og
uryggelig i Sind og Løfte. ”Valdemar var oprictig oc atstadig
vdi alle sine Ord oc Forbund.” Saxo. 1575. S. 481.)
Adstund, n. s. Tragten, Attraa. ”Herræ, til thik ær all myn
atstwnd, ok myn suk ær æy fiældh (fiælet) for thik.” Gl. Dansk
Tidebog. (Cod. Reg. 1613. 4to.)
adstunde, v. a. 1. attraae, tragte efter, ønske ”Noger ærendhe,
som iek saaræ athstundeth at withæ.” (1488.) Cod. Reg. 1586. 4to.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
