Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - af ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
20 af —
asf.” Hr. Michael S. 117. ”Ther skriffuer aff (derom skriver)
wiisæ klærckæ.” sst. S. 35. — ”aff thenne torden skriffuer
apostelen.” De XV. Tegn. Ghemen. 1509. f. 7. b. — af, over.
”Han glæder seg af det bratfangne Godtz.” Taussen. (Postill. 1539.)
”Kongen vaar glad aff saadant tilpud.” Vedels Saxo. 1575. S. 211.
— af tthy, efterdi, fordi (med at efter.) ”Asf thy ath wy allæ
nærwærændæs waræ.” Dipl. 1404. (Udv. D. Dipl. 120. S. 177.)
”Aff thy at the thet wæl wistæ.” sammest. S. 178. ”Aff thy at
wort Capitel i Othens oc wi æræ eens worthne.” Dipl. 1408.
(D. Mag. III. 184.)
af, of, conj. dersom, hvis, om. [Eng. os.] ”as man fanger ilt
i quith.” H. Harpestr. I. 41. ”af iuncfrugh ær skær mö.” sst.
Steenbogen, C. 31. — ”Uthen af man tager nogen Ting af
ander mans hand.” Haderslevs Stadsret. (1292.) § 22.
afbede, v. a. frabede sig, bede sig fri for. ”Saa lærer Christus osf
att affhede det wij gierne wille ombære.” Taussens Postill. (1539.)
Sommerd. f. 65. a.
afbyde, v. a. ”Huo then anden affbiuther meth aasting.” Gildeskraa af
15. Aarh. (Ny D. Mag. VI. 55, hvor Rosenvinge anseer det for
utvivlsomt, at affbiuthe er det Isl. osbiöda, supra moclum aliquem
gravare. (jvf. Aasting.)
afbygge, (en Grund), v. a. tage fra en Andens Grund eller Byggested;
bygge ind paa en Andens Grund. ”Tha wilde her Beent Krabbe
aldrigh tilladhet .... at wor Frues jordh skulde hanum swo afga
eller affbyggis fran wor frue closter.” (Dipl. fra Roeskilde. 1463.)
Afbyrd, en. Æt, Stamme, Afstammelse (Herkomst).
”I sidder her ned ved denne Steen,
Fortæller eders Slægt og Afbyrds Green.”
(P. Syvs Udg. af Kæmpev. 1695. p. 470.)
afbyrdig, adj. ufrugtbar, gold. (jvf. Sv. bördig.)
”Gud banded oc Iorden for samme Fald,
Böd hinde at giffue Tidzell oc Torne,
Oc bliffue afbyrdig, ey som tilforne.” (1601.) Danske Mag. I. 58.
afdele, 1. fradømme ved Rettergang. ”Item een garth i Malgh,
hwilken forde Pæther Martensön war meth rætæ affdelder pa
rætæræthinget.” Dipl. 1406. (Udv. D. Dipl. S. 289.) 2. giøre
Ende paa Søgsmaal; frie eller frikiende den Sagsøgte for videre
Tiltale. (Modsat fordele.) ”Oc haffde (sagde) saa for rætthe, (at)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
