Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - affældig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
22 affældig —
affældig, adj. som er affalden fra; frafalden; ulydig, oprørsk.
”Iudas .... giorde meget Folck affeldigt effter sig.” Bib. 1550.
Ap. G. 5. 37. ”At giöre affældigt Folck.” P. J. Hegelund.
Calumnia. 1579. f. 8. ”Det almindelige Borgerskaff .... er
bleffven os, Adelen, meenedige oc affeldige.” Hvitfeldt. II. 1465.
Affærd, n. s. Bortfærd. ”Huor gantske wel Gud haffuer forsörget
oc forseet sin hellige Christendom effter sin afferd.” H. Taussen.
(Postill. 1539. Sommerd. 23. b.)
Afføde, n. s. Affødning, Afkom. ”Israels Afföde oc slect.” C.
Pedersen. (Jert. Postill. 1515. 74. b.) ”Icke sigiss her til all hans
afföde, men serdeliss til hanss afföde paa legemens vegne.” sst. 138. b.
Afføding (pl. Affødinge), Affødning, n. s. Affkom, Bern. ”Harald
Haarfagris affödinge.” Vedels Saxo. 1575. S. 138. ”Han vilde
aflægge den Blussel .... at hand haffde ingen affödning. sst. S. 138.
Affør og Tilfør: hos Hvitfeldt for: Afførsel, Tilførsel. ”De skulle
intet Afför eller Tilför giöre Fienden.”
Afgield, n. s. Afgift, Skat. ”Tha bindhær wi Burgemestir ok bymæn
oss tiil, hanom for all afgialdh at frii.” Dipl. 1399. (Udv. D. Dipl.
Nr. 52. S. 78.)
Afgierd, n. s. kaldtes tilforn de mindste Lodder eller Parter i
Saltpanderne paa Læssø, i de Tider, da Saltsyderi var i megen Drift
paa denne Ø. I Saltkiedlerne eller Saltpanderne havde Eierne
undertiden kun visse Parter: ”Fierdinger, Ottinger, og mindre
Parter, som de kaldte Afgierd, tre paa en Otting;” (jvf. Danske
Atl. IV. 709.) og saadanne Parter findes at være solgte, bortleiede,
pantsatte eller skienkede til Kirker og Klostre Esbern Høgh,
”Indbygger paa Læssøe”, kundgiør 1448, at han ”vploth Duholms
closter i Morsæ, for pænning och fult wærdh, halff annen
afgiærdh i een saltkedel, standendis po Læssö, östers pa Landbode,
i huilken kedell som ieg förre gaff closteryt iij asgiærd wti.”
(Dueholms Klosters Breve.)
Afgierning, n. s. den Tilstand, Beskaffenhed ved noget, ”at man kan
vel blive af med noget” (veed, hvad man skal giøre af Tingen),
”eller forbruge det til sin Nytte og Fordeel”. ”Jeg veed ingen
Afgierning dertil: nescio cui rei impendam.” Moths Ordb. (1702.)
afgifte, v. a. bortgifte; giftes ud af Huset, og ud af Fællig. ”Of
astziftæs sön ællær dotær.” Vald. Siæll. Lov. I. 1I. (Om en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
