Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - aflæse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
26 aflæse —
2. bilægge, afstille. ”At swadanne Trættæ mottæ aflægges mellom
them.” Diplom af 1463. (D. Mag. II. 10.)
aflæse, v. a. aflukke, udelukke. (Jvf. læse, laase, lukke; og Isl.
asleysa.) ”Worder then, som tilsagdt er att woge om Natten,
aslæst.” Frederik II. Gaardsret. 1562. (jvf. Rosenvinges Anm. til
Stedet. S. 585.)
afmæle, v. a. afsige, opsige offentlig eller til Tinge. ”Eet gærde,
som Æskild haffde gærd oppa Closters (Grund) i Uby, wor
afflyust oc affmælt po Borsse ting.” S. R. Dan. IV. 396. (”At
afmæle Mandhelge”, forekommer i en Dom af 1586, og forklares
af Rosenvinge IV. 79 ved: erklære fredløs.)
Afred, n. s. (Asreth.) Den ældre egentlige Benævnelse paa en
saadan afhøstet Mark, som vi nu kalde VEvred. Sv. Afræthe, Afrath:
”pascuum, quod in arvo est post demessas fruges.” Ihre. Jvf.
Schlyter, Östg. Lag. p. 236. [En anden Bemærkelse af det
gl. sv. Afrathr, en Jordafgift: s. Schlyters Gloss. til Upl. Lag.
p. 285. Cotl. Lag. 237.] Afredsmark, i Moths Ordbog: den
hele Vang eller Bymark (under Jordfællesskab), som efter Sædens
Indhøstning blev overgivet til fælles Græsning for alle
Bymænds Qvæg.
Afrønd, Afrynd, n.s. (jydsk Ordform.) Afløb (for Møllevand). ”Först
Norgard, Norgards mark, ok thwo mölstet nest östen veth
Nordgard liggendis, met dam ok damsbond, flodstet ok affrönth.”
(Tingsvidne fra Sallings Nørreherred. 1477.)
Affside, en. Et fraliggende, afsides liggende Sted. ”Han slog Ryterne
ihiel, oc lod Hestene henföre til en affside.” Vedels Saxo. 1575. p. 353.
”Giör I en Ting, dem ret er kiær,
Oc det i Löndom, till en Affside.” (Hier. Justesen. Samson. 1646. F, 3.)
afsides, adv. fra Siden af; ud af, eller ud imod Siden. ”Sex
röör ginge der afffides fraa hannom, (Lysestagen) try fraa den ene
side, oc try fraa den anden.” H. Taussen. 2. Moseb. 27. V. 18.
afsige, 1. giøre Afkald paa, frasige sig. ”Och asfffyær jægh megh
och mynæ arffwinghe fran thette forscreffne gotz.” Dipl. 1392.
(Udv. D. Dipl. Nr. 17. S. 23.) ”At afsige sig med Kongeligt
Regimente.” Vedels Saxo. p. 280. ”Hun affsagde alle sine Beile oc
Friere” (gav dem Nei eller Afslag.) sst. p. 66. 2. fragaae,
benegte. ”Och eptherthii Oluf Sörenssen icke sielff beneiet eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
