Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Afsæt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Aftenmaal 29
saadant Anfald ..... i Venlighed kand afstyris.” Hvitfeldt. II. S. 925.
”Om vwy icke affwærie oc afstyre skalkis macht och wold.” P. Eliæ. (En
Bedebog. 1526.) ”At sodanne forelders vret och dieffuelsche voldt motte
affstyres.” (Luther om Ægteskab, fordansket. 1530.)
”Ieg skal dette snart affstyre om ieg kandt,
om ieg skal hellers kallis en christen mandt.”
Ludus de S. Canuto duce. (Ms. Sec. XVI.)
Afsæt, et. Afdeling i en Opgang, Trappe, ell. desl. ”Fra Foden
paa iorden indtil det nederste Affæt.” Bib. 1550. Ezech. 43, 14.
”Det lille — det store Afsæt.” ib.
afsætte, v. a. nedsætte i Værdi, forringe. ”Oc hand ey hagde tilbodett
hannom samme Pendinghe, förend Mynthen bleff affsatt.” Rosenv.
udv. Domme. I. S. 92.
aftale, v. a. bilægge ved Tale, endeligen afgiøre i Mindelighed. ”Och
der mett en euindelig aftalen och forliigt Saag att wære, som fast
och vbrödeligen holdis skall, och aldrig rippis eller opbrydis.”
1570. (D. Mag. III. 367.) ”Endog Bunde-sagenn och
Konge-Sagenn skulle vere afftalitt.” En Viborg Landstingsd. 1519.
(Rosenvinges Domme. III. 319.) ”Saa att det paa alle Sider bleff en
afftald Sag.” Hvitfeldt. I. 325.
Aftale, en. Eftertale; ond, ufordeelagtig Omtale eller Ry. ”Gesterne
wore icke endnu rede at gaa .... wden man skulde wise dennom
hiem, huilket wilde föd en stor forachtelse oc afftale.” (1539.)
Taussens Post. Vinterd. f. 106.
Aftenmaal, et. Aftensmad; Aftensmaaltid. [T. Abendmahl.]
”Det lidde fast at Afftenmaal, ;
Der de skulde alle til Borde gaae.”
A. S. Vedels Tragica. S. 221. (K. V. Nyerups Udg. III. 175.)
”Met Gud skulle vi da holde
Det evige Aftenmaal.” (En Psalme af H. C. Sthen. 1592.)
Det er tydeligt, at Maal her hverken er mensura, signum, eller
har nogen af dette Ords andre, tildeels forældede Bemærkelser i de
gothiske Sprog; men betyder, ligesom i det Svenske, Spiisning,
”tempus accumbendi, ipsa coena”. Ihre. Glossar. II. 156.
Saaledes: A. Sax. Hæle, pastus: og Isl. Halr, Mad. Aftenmaal
er altsaa: Aftenspiisning. T. Abendmahlzeit. Hvor det derimod
hedder i en gammel Riddervise, i Karen Brahes og flere Visebøger (Hist. biogr.
Saml. 1851. S. 512):
”Hun blev födt en Aftensmaal,
Hendes Moder var död för oprandt Sol.
kunde Ordet maaskee have en anden Bemærkelse: Aftenstid. (Jvf. Sengemaal.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
